Nytårstale i H.M. Kongens Modtagelsesgemak

Klokken 18.00 den 31. december 2024 holder H.M. Kongen sin første nytårstale. Det sker fra Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, og talen transmitteres direkte på både tv, radio og web.

Foto: Kongehuset ©

Kongen har valgt at holde sin nytårstale i Kongens Modtagelsesgemak i sit hjem på Amalienborg. Gemakket er kendetegnet ved kunstneren Jesper Christiansens store vægmalerier, hvor særligt Danmark, Færøerne og Grønland er i fokus. 

Det er en særlig dansk tradition, at regentens nytårstale sendes direkte. I 1941 skete det første gang, da Christian 10.s nytårstale blev radiotransmitteret, og i 1958 tv-transmitterede Danmarks Radio for første gang nytårstalen, der dengang blev holdt af Frederik 9.

Foto: Kongehuset ©
Foto: Kongehuset ©