Historien bag Konge-Emblemet
Konge-Emblemet – eller Kongemærket, som det oftest benævnes – blev i besættelsesårene 1940-45 nærmest hver-mands eje. Båret som knaphulspynt udtrykte det kongetroskab og fædrelandssind, og samtidig var det synligt udtryk for en stilfærdig protest mod den tyske besættelsesmagt.
Det lille emblem, der blev fremstillet både i en guld- og sterlingsølv-version, målte 24 mm i højden og 14 mm i bredden og var foroven forsynet med en kongekrone. Emblemets plade var formet som et Dannebrogsflag som baggrund for Kong Christian 10.s initialer. Forneden var påført årstallene 1870 (Kongens fødselsår) og 1940, da Kongen fyldte 70 år. På de eksemplarer, der blev fremstillet fra og med Kongens 75-års fødselsdag i 1945, ændredes sidstnævnte årstal til 1945.
Anledningen til emblemets fremkomst var Christian 10.s 70-års fødselsdag den 26. september 1940, godt fem måneder efter den tyske besættelse af Danmark. Som optakt til denne begivenhed blev der iværksat en national indsamling til en folkegave, hvis overskud skulle indgå i Kong Christian den Tiendes Fond til støtte for sygdomsbekæmpende og kulturelle formål.
Til støtte for indsamlingen besluttede Georg Jensen Sølvsmedie i sommeren 1940, med Kongens tilladelse, at iværksætte en produktion af Konge-Emblemet, der skulle sættes til salg gennem landets guldsmedeforretninger. Overskuddet af salget skulle tilfalde Kong Christian den Tiendes Fond.
Kunstneren bag emblemet var billedhuggeren og gravøren Arno Malinowski (1899-1976), som havde en lang kunstnerisk karriere bag sig på Den Kongelige Porcelænsfabrik og – fra 1936 – hos Georg Jensen Sølvsmedie. Hans mange korpusarbejder i sølv og hans stilrene smykker havde vakt berettiget opsigt, og han blev derfor også manden bag udformningen af det enkle Konge-Emblem med den klare symbolik.
I udgangspunktet var Konge-Emblemet blot tænkt som en manifestation i anledning af Christian 10.s 70-års fødselsdag, hvorfor produktionen tænktes indstillet med udgangen af 1940. Men da emblemet viste sig at være en stor salgssucces, blev tilladelsen til fortsat produktion og salg fornyet år efter år, så længe Christian 10. levede.
Fra 1940 og frem til Kongens død i 1947 produceredes og solgtes der således ikke færre end 1,2 millioner eksemplarer, hvilket på det nærmeste svarede til et emblem pr. dansk husstand. Salget indbragte i samme periode et overskud på godt 1,5 millioner kr, som Georg Jensen Sølvsmedie løbende indbetalte til Kong Christian den Tiendes Fond, hvorfra der endnu i dag årligt doneres midler til sundhedsmæssige og kulturelle formål.
Produktionen af Konge-Emblemet ophørte ved Christian 10.s død i 1947. Et forslag om at fremstille et nyt med Frederik 9.s initialer blev afvist af Kongen med den begrundelse, at emblemet var snævert knyttet til faderens rolle som nationalt samlingsmærke under besættelsen.
Læs mere om Christian 10.
