H.M. Dronningens grønlandske nationaldragt
I dagens låge i julekalenderen har Nissepigen og Nissebroderen fundet frem til systuen Kittat, hvor medlemmer af den kongelige familie gennem tiden har fået syet deres grønlandske nationaldragter.
Systuen Kittat i Nuuk er én af to systuer i Grønland, der er blevet oprettet som læreanstalter for at bevare de særlige håndværksmetoder, det kræver at kreere en grønlandsk nationaldragt. Selvom begge systuer ligger i det sydvestlige Grønland, lærer syerskerne også at lave de egnsdragter, der tilhører Øst- og Nordgrønland.
H.M. Dronningen har gennem tiden haft forskellige grønlandske nationaldragter. Den nuværende er en vestgrønlandsk dragt, der hovedsageligt består af en tung, farverig perlekrave med en tilhørende lilla kvindeanorak uden hætte med en oprejst krave og manchetter i mørkt sælskind.
På anorakkens ærmer er der påsyet et mindre perlebroderi, der matcher perlekraven og indenunder bæres en foret trøje. Under denne bæres desuden et løst bryststykke i hvidt bomuld med en blomsterdekoreret krave, der svagt kan anes, når hele nationaldragten bæres.
Dronningens grønlandske, lilla kvindeanorak har en bred, tværstribet kant forneden og bæres med korte sælskindsbukser med lodrette dekorationer af rødt skind og broderi. Sættet fuldendes med et par lange, røde kamikker med sort sælskindskant og en broderet bort.
Dronningens første grønlandske nationaldragt
Som 12-årig modtog Dronningen sin første grønlandske nationaldragt, da Frederik 9. og Dronning Ingrid vendte hjem med gaver fra deres store Grønlandsrejse i 1952.
Dengang fik Prinsesse Margrethe en nationaldragt, der bestod af en rød kvindeanorak uden hætte med prikker og en lys stofkant med små blomster forneden. For enden af ærmerne var der manchetter af mørkt sælskind og perlebroderi. Den oprejste krave var ligeledes af sælskind, og den brede perlekrave var fastmonteret på anorakken, som var trukket ud over et hvidt bryststykke med blomsterbroderet krave i bomuld.
Benbeklædningen bestod af korte sælskindsbukser med lodrette, røde dekorationer og lange, hvide sælskindskamikker med endnu flere blomsterbroderier. Med til dragten fulgte også en lille, broderet taske og en grønlandsk dukke, der forestillede en kvinde i den vestgrønlandske nationaldragt.
Da Hendes Majestæt i 2015 besøgte Grønland sammen med Prins Henrik, holdt Dronningen en tale ved en gallamiddag i Nuuk, hvor Majestæten blandt andet erindrede glæden ved sin første nationaldragt: ”I 1952 var mine forældre på en længere rejse, hvorfra de hjembragte dragter til mine søstre og mig som en gave fra det grønlandske folk. Vi blev fotograferet på Graasten Slot, og billedet af de kærlige forældre og tre lidt betuttede, men nysgerrige og stolte, småpiger i grønlandsk nationaldragt gik vidt omkring. Og det billede har haft et langt liv, må jeg konstatere, for jeg har stadig den glæde undertiden at møde det her i Grønland.”
1952_allan_moeritzau_scanpix.jpg
De grønlandske nationaldragter
De grønlandske nationaldragter er forskellige fra landsdel til landsdel, og der er forskel på dem til kvinder og dem til mænd. I hele landet bærer mænd anorakker som overdel, mens underdelen skifter mellem sorte bukser og sko, sorte sælskindskamikker eller hvide isbjørnepelsbukser og kamikker.
Kvindernes nationaldragt kendetegnes i Vestgrønland ved den farverige, tunge perlekrave, hvorimod den i Østgrønland kendetegnes ved en overdel af hvidt stof, der er udsmykket med bånd og glasperler. Underdelen minder i øst og vest meget om hinanden med de farverige kamikker og sælskindsbukser indenunder. Dog anvender man i Østgrønland i højere grad brunt skind til buks og kamikker.
Længere oppe på den grønlandske vestkyst ligger Thuleområdet, hvor kvinderne i stedet bærer lange hvide kamikker af afhåret sælskind med kanter af isbjørnepels og ensfarvede kvindeanorakker uden hætte som overdel. Selvsamme anorak bruges også i Vestgrønland, men den ses svagt, da den bæres under perlekraven.
