"ICF Canoe Sprint World Cup Copenhagen"
H.K.H. Kronprinsen er lørdag den 30. maj 2015 til stede ved finaleafsnittet i "ICF Canoe Sprint World Cup Copenhagen” på Bagsværd Sø kl. 9.45.
Under besøget vil Kronprinsen overvære løbet på Bagsværd Sø og overrække medaljer. Kronprinsen vil også få mulighed for at hilse på nogle af atleterne samt besøge testcentret, hvor publikum har mulighed for at blive testet in styrke og koordination efter Team Danmarks metoder.
"ICF Canoe Sprint World Cup Copenhagen” finder sted i dagene 29.-31. maj og arrangeres af Dansk Kano og Kajak Forbund i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune, Gladsaxe Kommune, Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen.
Kronprinsen overværede i 2013 VM i kano og kajak maraton på Bagsværd Sø.
Læs mere om "ICF Canoe Sprint World Cup Copenhagen”.
Læs mere om H.K.H. Kronprinsen.
PRESSEKONTAKT VED SPORT EVENT DENMARK
Pressemedarbejder Eline Andersen tlf. 51 22 53 85.