Indvielse af Innovationsfabrikken

H.K.H. Prinsgemalen forestod torsdag den 6. december den officielle indvielse af IBCs nye uddannelsescenter, der har fået navnet Innovationsfabrikken.
Innovationsfabrikken, der ligger i Kolding, skal danne rammen om videndeling, undervisning, innovation, seminarer, konferencer og socialt liv for IBC Kurser.
Prinsgemalen ankom til centret kl. 17, hvorefter der var taler ved direktør Jørgen A. Houmann samt arkitekt John Lassen fra Schmidt Hammer Lassen, der har udformet Innovationsfabrikken. Undervejs var der underholdning ved Det Danske Musicalakademi.
Prinsgemalen indviede Innovationsfabrikken ved at afsløre et kunstværk af Jean Dewasne. Herefter var der rundvisning og præsentation af den nyeste teknologi inden for it-software og 3D-teknologi.
Innovationsfabrikken har været i brug siden 1. oktober, hvor man bød velkommen til omkring 300 kursister.
Yderligere oplysningerLæs mere om Innovationsfabrikken på IBS's hjemmeside.