Kgl. taffeldækker

Taffeldækkeren er ansvarlig for borddækningen i såvel hverdage som til Kongehusets festmiddage, små som større begivenheder, uanset hvor disse måtte holdes.
Det er således taffeldækkeren, der dækker op, når der blandt andet er statsbesøg og officielle besøg og når Regentparret inviterer til souper efter koncert på Fredensborg Slot og til det årlige traditionsrige nytårstaffel den 1. januar på Amalienborg. Alt udføres med udpræget ordenssans, præcision og respekt for det gamle porcelæn, sølvtøj og bordpynt. Intet overlades til tilfældighederne, og hver kuvert rettes til med lineal for at sikre, at alt står som det skal.
Borddækningen ved Kongehusets officielle festmiddage foregår efter en nøje fastlagt arbejdsgang. Så snart taffeldækkeren modtager gæstelisten og menuen for den anledning, der skal dækkes op til, starter forberedelserne med at klargøre det nødvendige. Der laves lister over det service, der skal benyttes, og dette transporteres fra beholdningerne på enten Fredensborg Slot, Christian IX’s Palæ på Amalienborg eller Christiansborg Slot. Dernæst kan den egentlige borddækning påbegyndes.
Alt efter hvilken anledning, der dækkes op til, udvælger den kongelige taffeldækker det service, der skal benyttes til lejligheden. Til nytårstaflet den 1. januar er første ret på menuen altid suppe. Den serveres i Ordensstellet, der er dekoreret med Dannebrogordenen i kæde. Hovedretten serveres sædvanligvis på sølvtallerkener, en skik der går mange år tilbage, og som efter at være forladt i en årrække atter er vendt tilbage. Desserten anrettes på tallerkener, der bærer motiver af byer og bygninger i Danmark eller på et blomsterstel. Når tallerkenerne, der bærer motiver af byer og bygninger i Danmark anvendes, forsøges der at dække op efter gæsternes geografiske herkomst. Bestikket, der benyttes til nytårstaflet, er sølvgafler fra 1864, der tilhørte Kong Christian 9., mens knivene er nye og en gave til Dronningen ved 70-års fødselsdagen.
Ansvaret for hoffets beholdning af guld- og sølvtøj samt porcelæn lå i ældre tid hos den såkaldte sølvpop; men fra 1858 udgik denne stillingsbetegnelse helt, og det daglige ansvar for beholdningernes opbevaring og vedligeholdelse overgik i stedet til taffeldækkeren, som også i dag varetager denne del af hofholdningen.