Kørselsrute til festgudstjeneste i Aarhus Domkirke
Når D.M. Kongen og Dronningen den 21. januar 2024 kører i biler fra Marselisborg Slot til festgudstjeneste i Aarhus Domkirke går ruten via Kongevejen op ad Dalgas Avenue til Hans Broges Gade forbi Sct. Pauls Kirke til M.P Bruuns Gade. Sidste del af køreturen fra Banegårdspladsen sker via gågaden Ryesgade og Søndergade til Bispetorvet. H.M. Dronning Margrethe og H.K.H. Prinsesse Benedikte vil ligeledes køre i biler ad samme rute til domkirken. Se ruten på kort her.
Efter festgudstjenesten kører den kongelige familie i biler ad samme rute tilbage til Marselisborg Slot.
Festgudstjeneste i Aarhus Domkirke holdes i anledning af tronskiftet med repræsentanter for det officielle Danmark og repræsentanter fra Aarhus by. Gudstjenesten ledes af kongelig konfessionarius og biskop over Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen.