Kronjuvelerne
De bedst kendte smykker er kronjuvelerne, som primært består af fire store smykkesæt: et brillant-sæt, et smaragd-sæt, et perle-rubinsæt og et rosensten-sæt. Kronjuvelerne tilhører Kronen, det vil sige monarken og dennes dronning. De står efter tronskiftet derfor til rådighed for H.M. Dronning Mary. Når kronjuvelerne ikke er i brug, udstilles de i skatkammeret i den sikrede kælder under Rosenborg Slot.

Det er kutyme, at kronjuvelerne forbliver i Danmark, hvilket betyder, at de ikke medbringes ved besøg i udlandet. De danske kronjuveler er de eneste i verden, som både udstilles som museumsgenstande og samtidig bæres af landets dronning.

Kronjuvelernes historie går tilbage til Christian 6.s dronning, Dronning Sophie Magdalene, som i sit testamente fra 1746 bestemte, at hendes smykker ikke skulle overgå til én bestemt person, men altid være til rådighed for landets siddende dronning med den begrundelse, at "der i dette Kongehus er så få juveler og slet ingen kronjuveler". De fleste af Dronning Sophie Magdalenes oprindelige smykker er blevet lavet om af efterfølgende dronninger i takt med, at smykkemoden har ændret sig. I dag har de fire kronjuvel-sæt dén udformning, som Christian 8.s dronning, Dronning Caroline Amalie, gav dem i 1840. 

Smykkerne i Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis
En anden gruppe af markante smykker er smykkerne fra Det Danske Kongehus’ Løsørefideikommis. Disse smykker omfatter blandt andre Perlepoire-sættet med diadem, halskæde, ørenringe og brocher, den store brillanthalskæde, kaldet Rivièren, og brillantrammen med kongeportræt, der bæres af dronningen ved galla.

Det Kongelige Løsørefideikommis blev stiftet af Frederik 8. og Dronning Lovisa i 1910. Formålet var at samle og sikre guld-, sølv- og andre værdigenstande ”der ønskes bevarede i Vor Familie og derfor udelte skal overgaa fra Konge til Konge af vort Hus”.

Genstandene i et fideikommis nedarves i slægten. De ejes ikke af den enkelte person, og et salg eller pantsætning af arvegodset er derfor ikke muligt. I det Kongelige Løsørefideikommis betyder det, at vigtige samlinger - ikke mindst medstifteren, Dronning Lovisas store arv fra hendes hollandske, tyske, franske og svenske forfædre - har kunnet holdes samlet i Kongehuset.

Løsørefideikommis’et smykker bruges af den siddende dronning og kan medbringes til udlandet for at bruges ved gallabegivenheder. 

Kongehusets private smykker
Dronningen og de øvrige kvinder i den kongelige familie har desuden en samling af private juveler, som de selv disponerer over.

I Dronning Margrethes samling finder man blandt andet palmettediademet og safirsættet med halskæde og ørenringe, som Frederik 9. fik lavet i bryllupsgave til sin datter, tronfølgeren Prinsesse Margrethe. Andre vigtige smykker er rubin- og perlesættet, der var en sølvbryllupsgave fra Prins Henrik, og det grønlandske gulddiadem, blomsterdiademet Naasut - en gave fra Grønland i forbindelse med 40-års regeringsjubilæet i 2012.

I den kommende Dronning Marys smykkesamling finder man de gamle russiske turkis- og brillantsmykker, som Dronning Margrethe forærede sin svigerdatter ved dennes 50-års fødselsdag i 2022, og et spinkelt brillantdiadem, der også kan bruges som halskæde, og som den kommende dronning selv har indkøbt på auktion.

Mest kendt blandt de privatejede smykker, som den kommende dronning bærer, er nok rubinsættet, foræret til den kommende konge af mormoderen Dronning Ingrid. Sættet blev fremstillet til den franske marskal Jean-Baptiste Bernadottes hustru Desirée og blev båret ved kejser Napoleons kroning i 1804. Sættet kom via Bernadotte-parret med til Sverige, da de blev udpeget til Kronprinspar af Sverige.  Desirée, der i 1818 blev til Dronning Desideria af Sverige, lod det siden gå til svigerdatteren Josefina. Som enkedronning forærede Josefina i 1869 sættet til sit barnebarn, Prinsesse Lovisa, ved dennes bryllup med danske Kronprins Frederik (8.) med begrundelsen ”de danske farver til Louisa”.