Medvirkende ved festgudstjenesten
Liturger
Domprovst Anders Gadegaard
Biskop Peter Skov-Jakobsen
Domorganist Hanne Kuhlmann
Domkantor Carsten Seyer-Hansen
Kantor Mark Baumann
Aavaat koret
Vor Frue Kantori
Københavns Drengekor - Det Kongelige Kantori

Introitus ved Københavns Drengekor
Felix Mendelssohn (1809-1847): Lauda Sion, op 73, 1

Indgangsbøn 
Lad os alle bede!
Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus
for at høre, hvad du, Gud Fader, min skaber,
du Herre Jesus, min frelser,
du gode Helligånd, i liv og død min trøstermand,
vil tale til mig.
Herre, oplad nu således ved din Helligånd
for Jesu Kristi skyld mit hjerte,
at jeg af dit ord kan lære
at sørge over mine synder
og at tro i liv og død på Jesus
og hver dag forbedre mig i et helligt liv og levned.
Det høre og bønhøre Gud, ved Jesus Kristus.
Amen

Salme: Den signede dag med fryd vi ser (DDS 402)
1 Den signede dag med fryd vi ser
af havet til os opkomme;
den lyse på himlen mer og mer,
os alle til lyst og fromme!
Det kendes på os som lysets børn,
at natten hun er nu omme!

2 Den signede stund, den midnatstid,
vor Herre han lod sig føde,
da klared det op i østerlid
til dejligste morgenrøde,
da lyset oprandt, som Jordens bold
skal lysne udi og gløde.

3 Om levende blev hvert træ i skov,
og var så hvert blad en tunge,
de kunne dog ej Guds nådes
lov med værdelig røst udsjunge;
thi evig nu skinner livets lys
for gamle og så for unge.

4 Thi takke vi Gud, vor Fader god,
som lærken i morgenrøde,
for dagen, han os oprinde lod,
for livet, han gav af døde;
den signede dag i Jesu navn
os alle vort liv forsøde!

5 Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag,
med stråler i krans om tinde!
Hver time til Herrens velbehag
som bække i eng henrinde,
til frydelig sig til sidst de sno
op under de grønne linde!

6 Som guld er den årle morgenstund,
når dagen opstår af døde,
dog kysser os og med guld i mund
den liflige aftenrøde,
så tindre end må det matte blik,
de blegnede kinder gløde.

7 Så rejse vi til vort fædreland,
dér ligger ej dag i dvale,
dér stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale;
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale.

Nordisk dagvise 14. årh. Dansk 1569. N.F.S. Grundtvig 1826 og 1846.
Melodi: C.E.F. Weyse 1826

Kyrie og Gloria
Kyrie
Kor: Herre, forbarm dig over os,
Kriste, forbarm dig over os,
Herre, forbarm dig over os.

Gloria
Præst: Ære være Gud i det højeste!
Kor: Og fred på jorden,
i mennesker Guds velbehag!
Menighed: Vi love, vi prise og takke dig,
al æren skal dig tilhøre,
o Herre, Gud Fader i Himmerig,
for kærlighed, du os mon gøre!
Du alle ting har i vold og magt,
det alt må frem, som er din agt,
thi frygte vi ingen fare.

Salutation
Præst: Herren være med jer
Menighed: Og med din ånd

Bøn
Lovet være du, Jesus Menneskesøn!
Du er vor Herre,
og dog vil du tjene os.
I dig er det evige liv,
og alligevel måtte du drikke dødens bæger.
Du er verdens lys,
og alligevel gik du ind i mørket
for at frelse os fra de magter, der vil binde os og blinde os.
Men alt for tit vil vi kun os selv
og unddrager os det ansvar,
som du har givet os for hinanden.
Vi beder dig:
Riv os ud af selvkredsen,
fyld os med medfølelse og offervilje,
så vi gør de gerninger, du lægger hen til os.
Sådan skal vi prise dig og din Far i Himlen
fra evighed til evighed.

GT-læsning: Mika 6,6-8.
Menigheden rejser sig
Præst: Denne hellige lektie skriver profeten Mika:
»Hvordan skal jeg træde frem for Herren
og bøje mig for Gud i det høje?
Skal jeg træde frem for ham med brændofre,
med årgamle kalve?
Tager Herren imod væddere i tusindtal,
imod oliestrømme i titusindtal?
Skal jeg give min førstefødte for min overtrædelse,
min livsfrugt for min synd?«
Menneske, du har fået at vide, hvad der er godt,
hvad Herren kræver af dig:
Du skal handle retfærdigt,
vise trofast kærlighed
og årvågent vandre med din Gud.

Korvers: Aavaat koret: Jisusetta asavaanga (Grønlandsk salme)

Salme: Al magt på jorden og i himlen (364)
1 Al magt på jorden og i Himlen
fik du, almægtige Guds Søn.
Den mindste her i folkevrimlen
blir båret oppe af din bøn.
Du bærer alt i kærlighed,
og det er al den magt, du ved.

2 Og alle folk skal derfor døbes
i den treenige Guds navn.
Se, mørkets barn i lys skal svøbes
og lægges i Guds faderfavn.
Du kalder dem, du har udvalgt,
for verdens lys og jordens salt.

3 Hvad du befaler os at holde,
skal blive travle hænders lyst.
Og alle marker, der var golde,
se, de står hvide nu til høst.
Med jord og Himmel i din magt
skal alting ske, som du har sagt.

4 »Se, jeg er med jer alle dage,
er med, når verden skal forgå«;
med dette løfte har den svage
Guds fulde rustning taget på,
så hver en tid og hvert et sted
omsluttes af din kærlighed.

5 Du, som er med os alle dage,
du giver os den gode del:
den verden, som vi lod tilbage
som sønderbrudt, den gør du hel.
Som verdens lys og jordens salt
til sidst du blir i alle alt.

Matt 28,18-20
Johannes Johansen 1980 og 1995.
Mel.: O, havde jeg dog tusind tunger

Læsning: 1. brev til Timotheus 1,12-17
Menigheden rejser sig.
Præst: Epistlen skriver apostlen Paulus i sit første brev til Timotheus:
Jeg takker ham, der har givet mig kraft, Kristus Jesus, vor Herre, fordi han
har vist mig den tillid at tage mig i sin tjeneste, skønt jeg tidligere var en
spotter og forfølger og fór frem med vold. Men jeg fandt barmhjertighed,
for i min vantro vidste jeg ikke, hvad jeg gjorde, og vor Herres nåde har
været ud over alle grænser med tro og kærlighed i Kristus Jesus – troværdigt
er det ord og al modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til verden for
at frelse syndere, og af dem er jeg den største. Men netop derfor fandt jeg
barmhjertighed, for at jeg kunne være den første, Kristus Jesus viste hele
sin langmodighed på, til eksempel for dem, der skal komme til tro på ham
og få evigt liv. Evighedernes konge, den uforgængelige, usynlige, eneste
Gud være ære og pris i evighedernes evigheder!
Amen.

Trosbekendelsen
Synges stående.
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget
ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag
opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders,
den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende
og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund,
syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Amen, Amen, Amen

Københavns Drengekor
Giovannia Pierluigi da Palestrina: Sicut cervus.

Salme: Sorrig og glæde de vandre til hobe (46)
1 Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad.
Jorderigs guld er prægtig muld,
Himlen er ene af salighed fuld.

2 Kroner og scepter i demantspil lege,
leg er dog ikke den kongelig dragt.
Tusinde byrder i kronerne veje,
tusindfold omhu i scepterets magt.
Kongernes bo er skøn uro,
Himlen alene gør salig og fro.

3 Alle ting har sin foranderlig lykke,
alle kan finde sin sorrig i barm.
Tit er et bryst under dyrebart smykke
opfyldt af sorrig og hemmelig harm.
Alle har sit, stort eller lidt,
Himlen alene for sorgen er kvit.

4 Vælde og visdom og timelig ære,
styrke og ungdom i blomstrende år
højt over andre kan hovedet bære,
falder dog af og i tiden forgår.
Alle ting må enden opnå,
Himmelens salighed ene skal stå.

5 Dejligste roser har stindeste torne,
skønneste blomster sin tærende gift,
under en rosenkind hjertet kan forne*,
for dog at skæbnen så sælsom
er skift! I våde-vand flyder vort land,
Himlen har ene lyksaligheds stand.

6 Angest skal avle en varende glæde,
kvide skal vinde sin tot ud af ten.
Armod skal prydes i rigeste klæde,
svaghed skal rejses på sundeste ben.
Avind skal stå fængslet i vrå, Himlen
kan ene alt dette formå.

7 Lad da min lod og min lykke kun
falde, hvordan min Gud og min Herre
han vil, lad ikkun avind udøse sin
galde, lad kun og verden fulddrive
sit spil! Sorrig skal dø, lystigheds frø
blomstre på Himle-lyksaligheds ø!

Thomas Kingo 1681.
Melodi: Visemelodi omkring 1670 Thomas
Laub 1916
* visne

Evangelium: Matthæus 20,20-28
Menigheden rejser sig. 
Præst: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Menighed: Gud være lovet for sit glædelige budskab.
Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner,
kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende:
»Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i
dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« Jesus svarede:
»I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?«
»Ja, det kan vi,« svarede de. Han sagde til dem: »Mit bæger skal I vel drikke,
men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at
give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.«
Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte
dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene
misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt
jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der
vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen
ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som
løsesum for mange.«

Prædiken

Motet: Vor Frue Kantori
Mark Baumann: Magnificat i F-dur

Meddelelser

Apostolsk velsignelse
Menigheden rejser sig.
Vor Herre Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab
være med jer alle!
Amen.

Salme: Guds kærlighed ej grænse ved (365)
1 Guds kærlighed ej grænse ved.
Hans ord os åbenbarer,
at den er dyb og lang og bred,
og at den evig varer.
Men mærkes skal den her på jord,
hvor lidende iblandt os bor,
og ringe undertrykkes.

2 Dem, som gik vild i livets ørk,
de arbejdstrætte, gamle,
dem, verden tykkes gold og mørk,
du, Jesus, ville samle.
Det, som i verden intet var,
du til et folk dig udvalgt har,
din arvepart dem skænker.

3 Du vil oprette nådens år
og løse slavelænker.
På retfærd, fred og glædes-kår
blandt mennesker du tænker.
Det er dit kongebud til os,
selv bød du Mammons vælde trods
og hersked ved at tjene.

4 Kun den er i Guds rige stor,
hvem kærligheden tvinger,
som uden blik til løn på jord
sit offer stille bringer,
som går, hvor du ham byder gå,
og takker, at dig selv han må
i dine brødre tjene.

5 Så send os da din Ånd herned,
at hjerterne kan brænde
for retfærd, brodersind og fred,
og vi dig lydigt tjene!
Lær os at nemme ret dit bud:
hvad vi for intet fik af Gud
for intet glad at give!

Matt 20,25-28
Ernst Frithiof Lönegren 1916.
Niels Møller 1948.
Mel.: Hvad kan os komme til for nød

Aavaat koret
Jonathan Peteren: Innarta anaanaga.

Kirkebøn

Vor Frue Kantori
Sunleif Rasmussen: ”Sig Mær, Hví Er Foldin Føgur”

Fadervor
Præst: Fadervor,
du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Menighed: Amen

Salutation
Præst: Herren være med jer
Menighed: Og med din ånd

Velsignelse
Menigheden rejser sig.
Præst: Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
Menighed og kor: Amen, Amen, Amen.

Salme: Herre Gud, dit dyre navn og ære (7)
1 Herre Gud! Dit dyre navn og ære
over verden højt i agt skal være,
og alle sjæle, de trætte trælle,
alt, som har mæle, de skal fortælle din ære.

2 Gud er Gud, om alle land lå øde,
Gud er Gud, om alle mand var døde.
Om slægter svimle, blandt stjernestimle
utallig vrimle i høje himle Guds grøde.

3 Høje hald* og dybe dal skal vige,
jord og himmel falde skal tillige,
hvert fjeld, hver tinde skal brat forsvinde,
men op skal rinde, som solen skinne, Guds rige.

Petter Dass 1698. Gustav Jensen 1909.
Mel.: Norsk folkemelodi 1877
Færøsk melodi 1931
* klippe

Udgangsbøn
Lad os alle bede!
Herre, jeg takker dig af hele mit hjerte,
fordi du har lært mig, hvad du vil,
jeg skal gøre.
Hjælp mig nu, min Gud,
ved din Helligånd for Jesu Kristi skyld,
at jeg må bevare dit ord i et rent hjerte,
deraf i troen styrkes,
i et helligt levned forbedres
og trøste mig ved dit ord i liv og død.
Amen

Postludium: C-M. Widor (1879): Toccata fra Symphonie V