Officielt jubilæumsportræt

Foto: Per Morten Abrahamsen ©

I forbindelse med H.M. Dronningens 50-års Regeringsjubilæum offentliggøres et nyt portrætbillede. Billedet, der er fotograferet i Kuppelsalen på Fredensborg Slot af fotograf Per Morten Abrahamsen, stilles til rådighed for medier, virksomheder, kommuner, organisationer, butikker, foreninger og byer, som ønsker at deltage i markeringen af Dronningens kommende jubilæum.

Om halvanden måned er det 50 år siden, at Frederik 9. gik bort, og Dronningen efterfulgte sin far på den danske trone. Majestætens 50-års Regeringsjubilæum vil blive markeret og højtideligholdt med en række begivenheder i midten af januar, hvor den kongelige familie, repræsentanter for det officielle Danmark og en række udenlandske gæster vil deltage. Det officielle program for jubilæet i januar kan læses her.

Download portrætbilledet

Gå til Mediebanken for at downloade portrættet

Ønskes portrættet i andre formater kontakt venligst kom@kongehuset.dk.

Retningslinjer for brug af portrættet
Portrættet må kun benyttes i forbindelse med omtale af H.M. Dronningens 50-års Regeringsjubilæum. Det er ikke tilladt at ændre i portrættet, medmindre der er tale om en beskæring af hensyn til mediets format. Fotograf Per Morten Abrahamsen skal krediteres ved brug.