Overførslen af de kongelige faner
Overførslen af de kongelige faner fra den afgående monarks residens til den nye kongeresidens på Amalienborg er en højtidelig og symbolsk markering af tronskiftet. Fanerne befinder sig altid i den regerende monarks palæ.
Efter proklamation fra balkonen på Christiansborg Slot den 14. januar føres fanerne klokken 17.00 fra H.M. Dronning Margrethes palæ (Christian IX’s Palæ) til H.M. Kong Frederik 10.’s residenspalæ (Frederik VIII’s Palæ) på Amalienborg. For præcist 52 år siden, den 14. januar 1972, blev fanerne bragt den modsatte vej fra Frederik VIII’s Palæ, hvor Frederik den 9. og Dronning Ingrid havde residens, til Christian IX's Palæ.
Fanerne bæres over Amalienborg Slotsplads af en fanekommando, som består af chefen for Livgardens Vagtkompagni, næstkommanderende for Vagtkompagniet, tre befalingsmænd som fanebærere samt seks værnepligtige gardere som vagter. Gallafanen bæres forrest.
Der overføres kun tre faner, mens én gallafane forbliver ved den oprettede kongevagt.
Når chefen for Vagtkompagniet og fanebærerne er ankommet til Fanegemakket i Christian IX´s Palæ, vil chefen for Vagtkompagniet anmode Dronning Margrethe om tilladelse til at overføre fanerne. De tre fanebærere vil enkeltvis hilse på fanerne og derefter tage hver deres fane. Gallafanen tages først.
Når Fanekommandoen har ført fanerne over slotspladsen til det nye residenspalæ, Frederik VIII’s Palæ, vil chefen for Vagtkompagniet hilse på Kongen og anmode om tilladelse til at overdrage fanerne. Fanerne overdrages til Kongen, der placerer dem i de opsatte fanestøtter i Marmorhallen, som herefter vil blive benævnt Fanegemakket.
Efter aflevering af fanerne fører chefen for Vagtkompagniet fanekommandoen tilbage til Christian IX´s Palæ og derfra til vagtens lokaler.
Som en del af ceremoniellet omkring tronskiftet overdrages tjenestesymbolerne. Det betyder, at Hofmarskalsstaven og Ceremonimesterstaven overdrages af Dronning Margrethes nye hofchef og ceremonimesteren til den nye hofmarskal som symbol på, at funktionerne nu er overdraget til det nye hof.
Fakta om de kongelige faner
Fanerne er syet i Dannebrogs farver i rød silke med et hvidt silkekors og guldbroderi i korsets midte. De to gallafaner, hvoraf kun den ene overføres den 14. januar, er større end de to andre. Gallafanerne er fra 1847 og har et stort kongevåben broderet over flagets korsmidte og såkaldte fanespyd foroven med hhv. Frederik 5.’s og Christian 8.’s navnetræk. De to øvrige faner er to af Livgardens i alt fire bataljonsfaner. Den ene er fra 1924 og har Christian 10.’s broderede monogram over korsmidten og i spyddet, den anden bataljonsfane er fra 1983 og har Dronning Margrethes broderede monogram og Frederik 9.’s navnetræk på fanespyddet.
Hver fane har tre lange, identiske fanebånd, der er fastgjort i fanespyddet, og som er givet for en særlig indsats i kamp. Båndene er syet i rød silke med guldbroderede tekster. På det ene bånd er broderet "Kjøbenhavn 1658-1659 - Nyborg 1659 - Lund 1676 - Malmø 1677", på det andet "Helsingborg 1710 - Gadebusch 1712 - Stralsund 1715 - Isted 1850 - Dybbøl 1848 og 1864" og på det tredje "Amalienborg 9. april 1940". Teksterne henviser til Livgardens deltagelse i Svenskekrigen, Skånske Krig, Store Nordiske Krig, 1. og 2. Slesvigske Krig samt i kampen ved Amalienborg i begyndelsen af Anden Verdenskrig.
