Program for rejse til Nepal

Foto: Per Folkver, Polfoto ©

H.K.H. Kronprinsen foretager rejse til Nepal den 17. – 20. september 2015 for at opleve Dansk Røde Kors’ nødhjælpsarbejde i jordskælvsramte områder.

Nepal rammes årligt af naturkatastrofer og epidemier. Formålet med rejsen er at fremvise Dansk Røde Kors’ nødhjælpsarbejde og støtte til lokalsamfund i form af midlertidigt husly, genopretning af arbejde og selvforsørgelse samt psykosocial støtte. 

Kronprinsen vil besøge jordskælvsramte lokalområder og møde familier, der forsøger at genskabe deres liv efter katastroferne. Rejsen begynder i Lamjung distriktet på sydsiden af Himalayas bjergkæde og afsluttes i hovedstaden Kathmandu i Nepal.

 
Program

Fredag den 18. september 2015

Pachok

Besøg i landsby
Kronprinsen besøger en landsby i Pachok, hvor der vil være fokus på det logistiske arbejde omkring nødhjælpen. Kronprinsen vil blandt andet få indblik i nødhjælpens svære vej til isolerede, jordskælvsramte landsbyer. Under besøget i landsbyen vil Kronprinsen møde jordskælvsramte familier, der har bygget midlertidige boliger af materiale udleveret af Røde Kors. Kronprinsen vil ligeledes besigtige en jordskælvsramt skole samt den midlertidige skole, hvor omkring 300 elever har deres skolegang.

 

Lørdag den 19. september 2015

Phaleni og Besishahar, Lamjung

Besøg i landsby
Kl. 10.00

Kronprinsen besøger landsbyen Phaleni, hvor der vil være fokus på sundhed, epidemier og katastrofeforebyggelse. Herunder trekking for at belyse vejen fra kildeudspring over forbruger til spildvand. Under besøget i landsbyen vil Kronprinsen få fremvist nogle mere langsigtede initiativer i landsbyen, der skal skabe bedre sanitet og bedre adgang til vand.

Besøg ved lokal Røde Kors afdeling
Kl. 18.30 

Kronprinsen besøger en lokal Røde Kors afdeling i Besishahar, Lamjung, hvor der fortælles om dagligliv, jordskredsfare og oversvømmelser.


Søndag den 20. september 2015

Kathmandu

Jordskælvsvandring og besøg hos lokal familie
Kl.15.00

Kronprinsen deltager i en jordskælvsvandring for at se, hvor sårbare bl.a. hovedstadens bygninger er, når området rammes af jordskælv. Kronprinsen vil efterfølgende aflægge besøg hos en lokal familie.

Middag
Kl. 19.30

Danmarks ambassadør i Nepal Kirsten Geelan er vært ved en middag i residensen.


Mandag den 21. september 2015

Kathmandu

Besøg hos Røde Kors
Kl. 10.00

Kronprinsen besøger Røde Kors’ hovedkvarter i Kathmandu, Nepal.

Presseinformation

PRESSEKONTAKT ved RØDE KORS i Danmark

Pressechef Klaus Nørskov, tlf.: 27 24 58 90.