Restaureringsprojekt på Amalienborg
Frem til slutningen af 2027 gennemfører Slots- og Kulturstyrelsen en udskiftning af tagene på Christian VII’s Palæ og Christian VIII’s Palæ. De to palæer vil således være inddækket af stilladser i perioder.
Da man i 1930’erne lagde nye kobbertage på Christiansborg Slot, blev de fire palæer på Amalienborg efterfølgende blandt andet belagt med slottets gamle tagsten. Siden har Frederik VIII’s Palæ fået nyt tag i perioden 2005 til 2007, mens Christian IX’s Palæ fik nyt tag i perioden 2014 til 2016. De to øvrige palæer, Christian VII’s Palæ og Christian VIII’s Palæ, bærer på grund af tagenes alder præg af et stadigt stigende antal skader, hvorfor de to planlagte tagudskiftninger nu er nødvendige.
Restaureringsprojektet omfatter hovedsageligt en total udskiftning af tagene med nye tagsten, lægter, reparation af spær og bjælkeender, forbedring af brandsikkerhed og isolering, opgradering af tekniske installationer i taget samt sandstensarbejder på balustraden.
Da Christian VII’s Palæ benyttes som gæste- og repræsentationspalæ til blandt andet det årlige nytårstaffel, kan der forekomme ændringer i afviklingen af Kongehusets begivenheder i perioden.
Interiøret i sidepavillonerne til Christian VIII’s Palæ, som D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie samt H.K.H. Prinsesse Benedikte anvender, når de opholder sig i København, er ikke omfattet af restaureringsprojektet. Amalienborgmuseets åbningstider i Christian VIII’s Palæ vil ligeledes ikke være påvirket.
Slots- og Kulturstyrelsen har allerede påbegyndt arbejdet med tagudskiftning på pavilloner og mellembygninger til Christian VIII’s Palæ, som forventes afsluttet i foråret 2026, hvorefter udskiftningen af taget på palæet samt tagene på Christian VII’s Palæ påbegyndes.
Fakta om Amalienborg
Slotsanlægget består af fire palæer, der omkranser en ottekantet plads med rytterstatuen af Frederik 5. i midten. Palæerne blev opført i midten af 1700-tallet på foranledning af Frederik 5., som skænkede byggegrunden til fire fremtrædende adelsmænd, der forpligtede sig til at bygge identiske palæer omkring pladsen.
Frederik VIII’s Palæ blev som det første palæ, allerede i 1760’erne, erhvervet af den kongelige familie, hvorefter det blev brugt som Landkadetakademi (officersskole). Amalienborg blev først kongelig residens, da Christiansborg Slot brændte i februar 1794, og den kongelige familie derfor måtte erhverve sig de øvrige tre palæer. Siden har Amalienborg været fast residens for den kongelige familie.
