Sammenlægning af kongelige fonde
Bestyrelserne i de tre kongelige fonde Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond for humanitære og kulturelle Formål, Kronprins Frederiks Fond, og Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har besluttet at sammenlægge de tre fonde, med sidstnævnte som fortsættende fond.
Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har i sine nye vedtægter til formål at støtte:
- Humanitære og sociale formål
- Kulturelle formål
- Videnskabelige formål, herunder videnskabelige ekspeditioner, især til fremmede verdensdele samt til Grønland og Færøerne
- Idrætslige formål, herunder også sådanne, der har særlige sociale aspekter
- Uddannelse, herunder håndværksmæssig, teknisk, akademisk og erhvervsmæssig uddannelse
- Andre almennyttige eller almenvelgørende formål
I bestyrelsen sidder Deres Kongelige Højheder Kronprinsen og Kronprinsessen, museumsdirektør Jens Erik Sørensen, professor Bente Klarlund Pedersen, direktør Fritz H. Schur, advokat Henrik Wedell-Wedellsborg og hofchef Christian Schønau.
Spørgsmål vedrørende Fonden kan rettes til fondsdirektør Morten Roland Hansen.
Lene Balleby
Kommunikationschef