Vagtskifte på Marselisborg

H.M. Dronningen forlægger den 21. december 2023 residens til Marselisborg Slot.

Foto: Ernst Van Norde, Ritzau Scanpix ©

I forbindelse med residensforlæggelse til Marselisborg Slot den 21. december 2023 vil der henover julen være vagtskifte ved Den Kongelige Livgarde hver dag kl. 12.00. 

Den Kongelige Livgarde vil marchere fra Gardergården kl. 11.50 ad Carl Nielsens Vej op til slottets hovedport, hvor vagtskiftet finder sted med tilhørende ceremoniel herunder musik ved Tambourkorpset.

I 1967 modtog den daværende tronfølger Prinsesse Margrethe og Prins Henrik Marselisborg Slot som en gave fra Dronningens far, Kong Frederik 9. Siden Hendes Majestæts tronbestigelse i 1972 har slottet ofte dannet ramme om den kongelige families jul.