Uddelinger fra Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond, april 2015

Amalienborg, den 24. april 2015.

Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond har ved et fondsbestyrelsesmøde i april 2015 foretaget følgende uddelinger:

Dansk Handicap Idræts-Forbund
Støtte til forberedelser til Paralympiske Lege (Olympiske Lege for handicappede) i Rio de Janiero, Brasilien, i 2016
200.000 kr.

Børne- og ungeklinikken, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Støtte til etablering af "Fristedet" - unikke udemiljøer
100.000 kr.

Projekt "Lev livet med stil"
Støtte til forskningsformidling af livsstil, sundhed og tværfaglighed til unge i alderen 16-20 år
100.000 kr.

Intensivklinikken Sønderborg, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
Støtte til anlæggelse af en sansehave og uderum ved Intensivafsnittet
100.000 kr.

Danish Documentary Production ApS
Støtte til dokumentarfilm om Per Kirkeby
100.000 kr.

Børn og Unge i Voldsramte Familier
Støtte til afholdelse af temadage om at bryde tavsheden om vold i hjemmet eller i kæresteforhold
50.000 kr.
og
Støtte til efterfølgende besøg af "RejseBasen" på skoler
50.000 kr.

Kræftens Bekæmpelse
Støtte til udarbejdelse af et videnskabeligt studie om sammenhængen mellem sundhedsadfærd (rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet) samt kropsopfattelse og henholdsvis solskoldninger og solariebrug blandt 75.000 danske unge
70.000 kr.

FDF Ellevang-Risskov
Støtte til etablering af natur- og friluftsværksted i Lisbjerg skov ved Aarhus
50.000 kr.

Projektforum Galten Skovby
Støtte til opførelse af skatepark i Galten
50.000 kr.

Fonden for Træer og Miljø
Støtte til renovering af Valdemar Petersens Rosensamling i Gerlevparken, Frederikssund
50.000 kr.

Designmuseum Danmark
Støtte til engelsk oversættelse af bogen "101 danske designikoner"
50.000 kr.

INDEX: Design to Improve Life
Støtte til videreudvikling af undervisningsmaterialet "Design to Improve Life Education"
45.000 kr.

GAME Denmark
Støtte til afvikling af "GAME Finals 2015" i 25 udsatte boligområder i København
25.000 kr.

Der blev på mødet i alt bevilliget 1.040.000 kr.