Istandsættelsen af Frederik VIII's Palæ

Før indflytningen havde palæet, hvor Frederik 9. og Dronning Ingrid tidligere havde deres hjem, gennemgået en omfattende, men nødvendig istandsættelse og modernisering, udført af Slots- og Kulturstyrelsen.

Siden 2004, hvor istandsættelsen gik i gang, havde palæet været gemt bag et højt plankeværk og et overdækket stillads, som i februar 2010 blev fjernet igen. For at give interesserede mulighed for at bese resultatet af istandsættelsen, besluttede det daværende kronprinspar herefter at åbne palæet for offentligheden i det følgende halve år, en mulighed som knap 500.000 besøgende benyttede sig af.

Renoveringen af palæet har mødt talrige udfordringer, hvoraf de to mest grundlæggende består i dels at føre palæet tilbage til et mere oprindeligt udtryk, dels at skabe en passende og tidssvarende residens for Danmarks kommende kongepar. To ikke altid sammenfaldende hensyn. Intet var bevaret af bygningens oprindelige rokokointeriør fra cirka 1760, og indretningen i empirestil fra 1828 blev derfor taget som udgangspunkt for restaureringen af det indre med skyldig hensyntagen til de krav, der stilles til en bygning, der skal fungere både som en værdig ramme om officielle repræsentative forpligtelser og som hjem for en moderne, ung og børnerig familie.

Frederiksstadens, og dermed Amalienborgs, placering på en blød undergrund betød, at istandsættelsen af palæet foruden den udvendige renovering af såvel tag, facader, døre og vinduer, også omfattede fundering med helt nye betonpæle under palæets sidebygninger. Indvendigt har man forsøgt at tilbageføre så mange af palæets tidligere og karakteristiske træk som muligt, efter at disse var mere eller mindre forsvundet efter utallige ombygninger. 

Palæets oprindelige planløsning er så vidt muligt retableret, de lange rækker af rum, såkaldte enfilader, langs både hoved- og havefacaden er blevet genskabt i stue- og beletagen, indskudte etager er fjernet, og i palæets midte har man opført en helt ny trappe, som danner vertikal forbindelse mellem stueplan, beletage og mezzanin.

De mange og rigt dekorerede stuklofter er i samarbejde med konservatorer blevet renset og malet op i empiretidens overraskende kulørte farver, væggene er som oprindeligt blevet beklædt med opspændte lærreder, malet med limfarve. Alt palæets træværk er blevet linoliemalet i henhold til de historiske håndværkstraditioner, og de gamle forgyldninger er omhyggeligt blevet istandsat. Under senere lag af egetræsparket har man haft held med at fremdrage mange af rummenes originale plankegulve, som er blevet suppleret med nye, brede fyrreplanker, hvor det har været nødvendigt. 

Som kronen på værket er malerier, lysekroner og gobeliner med tilknytning til palæet nu smukt istandsat, heriblandt et par af J.L. Jensens store blomstermalerier, som blev malet tilbage i 1828 til ét af rummene i palæets beletage.

Ved istandsættelsen af Frederik VIII's Palæ har man med støtte fra Realdania genintroduceret den historiske tradition for integration af arkitektur og samtidskunst. En række af palæets mere officielle lokaler er således blevet udsmykket på vægge eller lofter af ti yngre, danske kunstnere, udvalgt i tæt samarbejde med palæets nye beboere. Kunstnerne er Olafur Eliasson, Jesper Christiansen, Morten Schelde, John Kørner, Eske Kath, Tal R, Kathrine Ærtebjerg, Erik Bonnén, Erik A. Frandsen og Signe Guttormsen. Desuden er haveanlægget bag palæet blevet nyfortolket af landskabsarkitekt Jacob Fischer. 

Skjult i palæets gulve, vægge og lofter gemmer sig endvidere en række højteknologiske installationer til kommunikation, edb og brandsikring. Hertil kommer energivenlige forbedringer såsom isolering af gulve, lofter og skunk og udskiftning af elinstallationer og af anlæg til vandforsyning og centralvarme.