Kære mor

I 1953 blev du med danskernes opbakning tronfølger og siden hele Danmarks dronning i 1972.

Fra da af overtog du roret i et rige, som du havde lært at kende fra dets kyster. For du gik mere i land end kørte omkring som barn. Var der en havn, så kendte du også byen bag. Og du var søstærk fra start som din far. Det skulle vise sig værdifuldt med Kongerigets skæbne hvilende på dine skuldre. For det er vitterlig lidt som at føre et skib.

Det handler om at kunne læse vind- og strømforhold.
Det handler om at kende sit fartøj og sin besætning.
Det handler om at finde sine holdepunkter på åbent hav.

Du har om nogen holdt kursen.

Ikke bare ved at stirre stift frem, men ved at orientere dig i det tilbagelagte. Du har troligt mindet om, at fortiden rummer kimen til forståelsen af nutiden. Du har ikke bare interesseret dig for vores historie, men som det vise menneske, du er, værnet om den som et afgørende afsæt for at træde begavet ind i fremtiden.

Men lad mig lige vende tilbage til det med at være søstærk. For du står, når andre går i knæ i høj sø. Du har modet til at skifte skibet ud med en hundeslæde, når havet er frosset til. Og der skal mere end lidt blæst til at ryste dig. Måske fordi du har sømandsblod i årerne. Måske fordi du står solidt og værner om dine rødder. Måske fordi du har ladet dig lede af noget større.

Du er et alsidigt menneske. Dine evner favner bredt. Og dit videbegær og din eventyrlyst har bragt dig vidt omkring. Som skibschef har du mødt verden med interesse, åbenhed og et fast blik. Fra statsoverhoveder til kongelige til kunstnere. Selv da du for mange år siden mødte The King himself, Mr. Elvis Presley, gjorde du det i vanlig uimponeret stil.

Du er dig selv uden at være dig selv nok og møder mennesker oprigtigt, nysgerrigt og begejstret. Du har med andre ord ikke ladet kasketten skygge for udsynet. Så at sige.

En livslang sejlads vil byde på både smulte vande og høj søgang. Det kan ikke undgås. Du har for kun få dage siden mistet en nær veninde på den anden side af Nordsøen. En fortrolig støtte gennem mange år. Det er livets gang.

Trods havets luner står du stærkt på broen, du har udsyn og styrer ufortrødent mod nye eventyr og destinationer. Men ved milepæle som i dag, mærker vi også den særlige glæde ved at søge egen havn, det er som at have Kronborg om styrbord.

Hav eller havn, næstkommanderende melder skib og besætning klar. Maskinen er smurt. Moralen er høj.

Og må jeg tilføje; chef og næstkommanderende udgør et særdeles udmærket team. Et inspireret parløb med bredde og en del år på bagen. Så mange, at du kan være forvisset om, at når tiden kommer, så vil jeg føre skibet videre med det, vi har delt, som ballast. Jeg vil føre det videre med ære, med omhu og med blik for, at stjernerne altid vil lyse og lede mig, som de har ledt dig og andre før os.

Vi to har altid suppleret hinanden.

Du er kvinde. Jeg er mand.
Du maler. Jeg motionerer.
Du graver efter fund fra fortiden. Jeg gravede mig ned for ikke at blive opdaget i min tid i forsvaret.
Du skaber billeder. Jeg danner makkerskaber.
Du svinger den fine pensel. Jeg kom under den store bjælke.
Du mestrer ordet. Jeg mangler det af og til.
Du er til klassisk. Jeg er til rock.
Du er søstærk. Det har jeg arvet. Og gud ske lov for det.

For skibet, det deler vi, det er vores ansvar. Jeg følger dig, som du fulgte din far, og som Christian vil følge mig. På den måde overlapper vores liv – heldigvis – men roret, det har man alene. Kommandoen har kun én ejer på broen mellem generationer med samme mission.

Så du kan være vis på, at jeg som din næstkommanderende står lige bag dig. Loyal og fuld af respekt for den rejse, du har taget og stadig tager os alle med på. 

Jeg vil bede alle rejse sig og sammen med mig udråbe et nifoldigt leve for chefen, vores dronning.

Hendes Majestæt, længe leve!

(Det talte ord gælder)