Jeg er utrolig glad for at være her i dag til Hjernesagens 30-års jubilæum. Det er værd at fejre, at Hjernesagen i nu 30 år har støttet de tusindvis af mennesker, der har en hjerneskade inde på livet. En del af støtten sker gennem forskning, og det er mig en stor ære at skulle overrække Hjernesagens Ærespris om et øjeblik. Inden jeg gør det, vil jeg gerne knytte et par ord til min tid med jer i Hjernesagen.

Da jeg tilbage i 2007 blev spurgt, om jeg ville være protektor for Hjernesagen, tøvede jeg ikke et sekund. Vores hjerne er ikke alene et livgivende organ, men hjemstedet for vores følelser og fornuft og for, hvem vi er. Hjernens ve og vel vedkommer os alle. Gennem årene har jeg ikke alene lært en masse om kroppens mest fascinerende organ, men mødt mennesker, som har gjort dybt indtryk på mig med deres fortællinger om livet efter stroke.

I januar i år skete der, som I ved, et stort skifte i vores familie. Det betød, blandt meget andet, at vores arbejde med protektioner blev taget op på ny, og i den forbindelse er det – efter mange overvejelser – blevet besluttet, at protektionen for Hjernesagen overgår til min svigerinde Prinsesse Marie. 

Jeg tror ikke, jeg behøver at forklare, hvorfor det giver så utrolig god mening, men jeg kan blot sige, at det vil falde Prinsesse Marie helt naturligt at engagere sig i Hjernesagens vigtige arbejde. I er med andre ord i de allerbedste hænder.

Jeg vil gerne takke for vores samarbejde gennem 17 år – det har været berigende på mange måder for mig at være protektor for Hjernesagen, og jeg vil også fremover følge med fra sidelinjen. Tillykke med jubilæet! 

Og nu til overrækkelsen af Hjernesagens Ærespris. 

(Det talte ord gælder)