H.M. Kongens tale ved aftenselskab for kunst og kultur den 28. februar 2025

Mine damer og herrer, kære gæster, 

I aften hylder vi kunst og kultur.
I aften hylder vi jer, der giver os alt:  

- fra klassiske til kulinariske kunstværker 
- fra scenekunst til kunsten at udfolde sig fysisk 
- fra musikalske til filmiske til arkitektoniske perler 
- fra taktilt håndværk og design til digitale oplevelser og spil 

Jeg er vokset op omgivet af billeder og bøger, skulpturer og musik. Som barn af to udøvende kunstnere er jeg arveligt belastet. Og beriget.

Fra jeg var lille, har jeg set kunsten trække i både min mor og min far. Begge havde – og mor, du har stadig – noget på hjerte og en trang til at lade ’det noget’ finde udtryk og tage form.

Som dreng forstod jeg det ikke.

Kunsten var en gåde, som jeg satte mig for at løse.

Jeg ville forstå kunst og allierede mig med erfarne folk, der tålmodigt førte mig ind i deres verden.

Værk for værk fik jeg nuancer på og smag for særligt billedkunsten. Jeg begyndte at mene noget om og overgive mig til kunsten. Barndommens trang til at opklare var skiftet ud med et ønske om at opdage.  

Kunst og kultur har altid været til diskussion. Hvornår er noget det ene, og hvornår er noget det andet – eller hverken det ene eller det andet?

Aktuelt går debatten på, om kunst kan komme fra kunstig intelligens, eller om kunst er uløseligt forbundet til det at være menneske med bevidsthed og intention.

Igen er det væsentlige måske ikke at afklare, men netop at udforske. Kunst sætter noget – og sjældent det samme – i gang i os.

Vi kan ikke undvære hverken kunst eller kultur og kommer ikke uden om nogen af delene. Kunst og kultur er vævet ind i vores tilværelse og spiller ofte en nøglerolle i livets mest afgørende øjeblikke.

Det kan være alt fra en international sportsbegivenhed, der blev anledning til et usandsynligt møde mellem to mennesker. Til et omkvæd, der gav løftet om vægtløs kærlighed tyngde. 
Bare for at nævne et par eksempler.

Et udtryk fra antikken lyder på latin: 
«Vita brevis, Ars longa».
Livet er kort, kunsten lang. 
I aften hylder vi det, der samler os og bevæger os i nuet og længe efter.
Jeg udbringer en skål for kunst og kultur.
Skål!  

(Det talte ord gælder)