Hr. Præsident og fru Suzanne Innes-Stubb, mine damer og herrer,

Det er en stor glæde for Dronning Mary og mig at besøge Dem og Republikken Finland som Kongepar.

Finland og Danmark er en del af den samme familie. Vi er nordiske brødre og søstre. Og selv om vi ikke deler landegrænse, så deler vi værdier og menneskesyn. Vi genkender noget af os selv i hinanden, og vores to folk topper listen over verdens lykkeligste. Vi har meget til fælles og meget at glæde os over.

Lange vintre har vi også til fælles. Jeres lidt længere end vores. Når frosten sætter ind, går vores vinterliv i gang. Når havet blunder under isen, og skovbundens liv går i hi, så er vi oppe og ude. Kulde og mørke møder vi med fortrøstning, fordi vi ved, at de lyse nætter vender tilbage. Da min bror og jeg var børn, læste min mor, Dronning Margrethe, de elskede historier om mumitroldene højt for os.

I en af bøgerne, ”Troldvinter”, vågner Mumitrolden af sin vintersøvn og kan ikke falde i søvn igen. Vinteren er fremmed for ham, og han føler sig ensom og bange. Men langsomt lærer han den kolde årstid at kende, finder syltede bær frem fra gemmerne og ender med denne erkendelse i mødet med forårets første krokus: ”Lad den klare sig, som den bedst kan. Jeg tror, den klarer sig bedre, hvis den får lov at have det lidt besværligt.”

Finner og danskere går ikke i hi, men vi er ikke desto mindre vågnet op til en forandret virkelighed. Det, nogle af os før tog for givet, er ikke længere sikkert. Der er krig på vores kontinent. En krig, der bringer smerte og ulykke i Ukraine og usikkerhed og utryghed i Europa. I en urolig tid skal vi klare os, som vi bedst kan. Det gør vi ved at stå sammen. Ved at styrke alliancen venner og ligesindede imellem.

For 75 år siden var Danmark et af 12 lande, der oprettede forsvarsalliancen NATO. Siden er flere lande kommet til. Senest Finland og Sverige. Det styrker Norden. Det styrker NATO. Det styrker vores fælles forsvar for frihed.

At forsvare sin frihed er ikke nyt for Finland. Historisk har I mødt og modstået truslen fra øst. Vinterkrigen er ét eksempel på jeres evne til at holde stand mod overmagten, og parallellen til den nuværende situation i Ukraine er oplagt. I kæmpede tappert for jeres selvstændighed og bevarede den. Det kan være godt at huske på også i dag.

Finlands barske historie har formet jer og rustet jer som nation. Jeres militærkapacitet og beredskab er forbilledligt. I har formået at se det værst tænkelige i øjnene og samtidig holde fast i at leve livet. Det blev tydeligt, da Dronningen og jeg besøgte Havshagen-komplekset midt i Helsingfors tidligere i dag.

Det enorme anlæg er ikke en slumrende bunker, men en underjordisk lomme af liv. Legeplads, træningscenter og sågar en sportshal. 20-30 meter under jorden smelter behovet for tryghed sammen med ønsket om trivsel.

”Hvad nu hvis …”. Det kan være ubehageligt at tænke på, men det er godt at forberede sig på. Som land, som folk og som individ. Det, vi hver især gør, har også betydning for, hvor godt vi klarer os som fællesskab.

At kunne forsyne sig selv og sin familie i 72 timer kan betyde, at dem, der ikke har den mulighed, får den hjælp, de behøver.

At tage kriseberedskabet på sig, er ikke sortsyn, men klarsyn i tide. For der er en tid for alting, og den rette tid for forberedelse ligger altid før krisen.

Vi er vågnet op til en forandret virkelighed, og som Mumitrolden måtte sande i ”Troldvinter”, er det belejligt at have kælderen fuld af forråd.

Hr. Præsident,
I går oplevede vi sammen storslåede Saariselkä i Lapland. Jeg vil lade spørgsmålet om, hvem der begår sig bedst på ski forblive begravet i den dybe finske sne. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at den velkendte finske sisu var med på turen.

Tak for at invitere Dronningen og mig ud i jeres dragende natur, som forståeligt er elsket af finner. De dybe skove, de høje fjelde og de tusind søer. Her bliver ikke bare finske, men også danske hjerter ”rört en gång”.

Bevægelse ude som inde er en genvej til velvære for de fleste af os. Når vi gør noget aktivt sammen, så bygger vi relationer, der kan forsøde og forlænge livet.

Den fidus har I for længst fanget i Finland. 9 ud af 10 finner har en fritidsaktivitet, og godt 60 procent af de 9-15-årige er medlem af en sportsforening.

Mit bud er, at de mange aktive fællesskaber spiller en væsentlig rolle i at kunne kalde sig verdens lykkeligste land. Derfor handlede floorball-kampen, som vi åbnede tidligere i dag, om meget mere end at vinde.

Hr. Præsident,
”Tro på fremtiden”. Sådan sagde De til vor tids unge i Deres nytårstale. Jeg er enig i den opfordring. For selv om der er meget at bekymre sig for, er der mindst lige så meget at glæde sig over.

Vores fælles opgave er at se det første i øjnene uden at lade det skygge for det sidste. At turde trodse det onde ved at insistere på det gode.

At kaste lys på løsninger, der bringer os i den rigtige retning. En af dem er finansiering af den grønne omstilling, som vi vender og drejer i fællesskab i morgen.

Hr. Præsident,
Jeg vil gerne på Dronning Marys og mine vegne takke for den varme velkomst. Vi er utrolig glade for at være her og for at få mulighed for at opleve noget af alt det, Finland har at byde på. Det giver tro på fremtiden.

Jeg udbringer en skål for Finland og det finske folk, for Præsident Stubb og fru Suzanne Innes-Stubb med ønsket om lykke og fremgang for begge vores lande.

(Det talte ord gælder)