H.M. Kongens tale ved Naalakkersuisuts officielle middag i Nuuk den 4. juli 2024

Kan man tabe sit hjerte til et folk og et land? 

Ja, det kan jeg bekræfte. Grønland har en helt særlig betydning for min familie og for mig. Dronning Mary og jeg er derfor utrolig glade for at være her sammen med Prins Vincent Minik og Prinsesse Josephine Ivalo. 

Jeg vil gerne takke for den varme velkomst. Fra Qaannaaq til Aasiaat, Qeqertarsuaq til Attu, Sisimiut til Nuuk er vi blevet taget imod på festligste vis. Og vi ser frem til at fortsætte den smukke rejse til Kujalleq Kommune i syd. 
Tak, formand for Naalakkersuisut, for de venlige ord.

For godt 20 år siden blev Dronningen og jeg gift, og allerede inden vores bryllup var jeg fast besluttet på at vise min kommende hustru Grønland som noget af det første. 

Sammen med min mor, Dronning Margrethe – som sender sine varmeste hilsner – og min far, Prins Henrik, fejrede vi Hjemmestyrets 25-års jubilæum på vores første officielle rejse som Kronprinspar. Fra da af var også Dronning Marys kærlighed til dette storartede land og dets hjertelige befolkning vakt.  

For godt 25 år siden begyndte min læretid som slædekusk i det nordlige Grønland med afgang fra Qaanaaq. Ved rejsens begyndelse fik vi følgeskab af grønlandske fangere, og det blev hurtigt tydeligt, at hvor vi var tunge og langsomme, var de lette og hurtige. Hvor vores slæde var pakket med proviant, kørte fangerne efter maden og skaffede den løbende gennem fangst og jagt. Deres ”jagtheld” – som det også kaldes – imponerede os alle og var naturligvis mere forstand, end det var held. Fangernes evne til at læse naturen fascinerede og inspirerede mig dybt. Jeg iagttog og tog til mig.

Naturen har i årtusinder udgjort livsgrundlaget for de arktiske befolkninger, der har overlevet i barske omgivelser ved at overlevere viden og færdigheder fra én generation til den næste. For tre dage siden besøgte Dronning Mary og jeg Attu i Nordgrønland. Her mødte vi fangere og fiskere, hvis indgående kendskab til lokalområdet er med til at beskytte fremtidens havmiljø. Deres indsats modtog Nordisk Råds Miljøpris i 2018 og er et godt eksempel på samspillet mellem det oprindelige og det nutidige liv i Grønland. 

For godt 35 år siden blev jeg for alvor voksen i Grønland, da jeg en smuk sommerdag skød min første sæl på fjorden her ud for Nuuk. Den dag lærte jeg ikke alene at fange sæl, men også at førstegangsfangsten er så stor en begivenhed, at man bliver tilgivet at komme for sent til gallamiddag. Her til lands forstår man, at naturens gaver og opgaver ikke altid kender klokken. Naturen tager sin tid. 

Den grønlandske natur er enestående, det er åbenlyst for enhver, der besøger Grønland. Og det er der flere og flere, der gør. Men naturen er også skrøbelig, og vi passer bedst på den i fællesskab. Derfor vil jeg gerne ønske tillykke til os alle med Grønlands nylige tiltræden af Parisaftalen. Verden står stærkere, når vi går sammen om at indfri vores ambitiøse klimamål. 

For mere end 40 år siden besøgte jeg Grønland for første gang. 14 år gammel og ganske uvidende om den betydning, det grønlandske folk ville få for mit liv. 

De forgangne dage har Dronning Mary og jeg haft fornøjelsen at møde grønlændere i alle aldre og opleve noget af alt det, Grønland har at byde på og er fælles om. 

Danmark og Grønland deler værdier og historie, og trods fortidens menneskelige og kulturelle omkostninger, er vi forbundne. Relationen mellem Grønland og Danmark hviler på respekten for det, vi har til fælles, og for det, vi hver især repræsenterer. Vi er forskellige, men vi kan have glæde og gavn af hinanden. Det er jeg et levende bevis på.   

For snart et halvt år siden startede min tid som konge. Det er en opgave, jeg har forberedt mig på det meste af mit liv. 

En del af forberedelsen skete på fjorden ud for Nuuk. 
En del af forberedelsen skete på en hundeslæde i Nordgrønland.
En del af forberedelsen skete, da jeg tabte mit hjerte til Grønland og grønlænderne.

Mary og jeg glæder os over at være her i Grønland for første gang som kongepar, og vi nyder at kunne vise Minik og Ivalo endnu en del af dette storslåede land. Vores varmeste hilsner går til beboerne i de byer og bygder, som vi ikke når at besøge i denne omgang. 

Jeg udbringer en skål for Grønland og det grønlandske folk. Må båndet mellem vores lande forblive stærkt, og må troen på og viljen til at skabe en lys fremtid følge alle i Rigsfællesskabet. 

Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark. 

Skål – Kasuutta.


(Det talte ord gælder)