Godmorgen allesammen

Mange tak for invitationen til at deltage her i dag til konferencen ”A Decade of Action” – 10 år tilbage for at nå verdensmålene.

Og tak til Folketingets tværpolitiske netværk, 2030-netværket, Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for verdensmålene og 2030-panelet for at gå sammen om at arrangere denne konference, som skal belyse, hvor hurtigt tiden går.

Ti år – det er kun, hvad vi har tilbage til at opnå verdensmålene.

10 år kan føles meget længe. 10 er længe:

• hvis det handler om at se på sit nyfødte barn og forstille sig, at det en dag skal gå i 3. klasse.
• Det kan være længe, når man taler om, den tid, det tager for et træ at vokse.
• 10 år er længe, når det er den periode, hvor man hver dag står tidligt op for at komme i skole….og, ja…. i det hele taget, når man er ung.

Men 10 år kan også føles som ingen tid. Og 10 år er bestemt ikke længe, når det handler om:

• at sikre en verden uden fattigdom og sult,
• en verden med ligestilling, en verden med rent vand,
• en verden, hvor vi har bremset klimaforandringer, en verden med rene have,
• en verden, hvor alle har adgang til at gå i skole og en verden med fredelige og retfærdige samfund.

Nej, så synes 10 år pludselig at være skræmmende lidt.

For fem år siden var vi alle sammen begejstrede for, at verden blev enige om at vedtage verdensmålene. Vi havde fået en lovende plan. Det var ikke en plan, der var rettet mod udviklingslandene som MDG’erne. Nej, det var en plan, der gælder for alle. Og der var enighed om de 169 handlingsorienterede undermål.

Verdensmålene er ’a plan of action’. I mine taler dengang refererede jeg til planen som ’the most ambitious global vision in history’. Forventningerne var høje. Og ved at sætte en tidsramme på 15 år gav verden sig selv en bagkant, og med den et nødvendigt tidspres.

Og der er sket meget på fem år, og der er sket god fremgang på flere områder. Men i forhold til nogle mål er udviklingen langsom og i nogle tilfælde, er der endda sket tilbageskridt. Og det er tydeligt for alle, at udviklingen ikke går hurtigt nok. 

Hvor langt vi mere specifikt er kommet i forhold til de enkelte mål og delmål, vil I høre om i løbet af dagen.

Ifølge FN general-sekretærens Report on SDG Progress 2019 var det - inden COVID19 - bekymrende, at det for eksempel ikke så ud til at lykkes verden at udrydde ekstrem fattigdom frem mod 2030, og at børn og unge var overrepræsenterede blandt verdens fattigste.

Og tallene gik nogle steder den forkerte vej, f.eks. har sult været stigende i flere år, biodiversitet mistes og flere hundrede tusind arter risikerede udryddelse.

Udledningen af drivhusgasser blev ved at stige, og tallene for global opvarmning gik den gale vej. Kvinder var stadig underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, og i 2019 var hver femte kvinde mellem 15 og 49 udsat for partnervold. Konflikt og ustabilitet intensiveredes i visse områder af verden. 

Dette var blot et lille udpluk af udfordringer i udviklingen i verden sidste år. Og disse eksempler kan givet vis ikke stå alene uden en nærmere forklaring. Det er klart. Men vi kunne i hvert fald bruge tallene som en påmindelse om, at nu haster det med at finde de rigtige løsninger.

Og så…. kom Corona.  Som med et - forståeligt nok - flyttede vores fokus væk fra den gode udvikling, og som har efterladt os med, hvad man kan sige er ’et dyrt regnskab’, som gør forhindringerne til opnåelse af verdensmålene endnu større. 

Ifølge FNs Sustainable Development Report 2020 har pandemien på rigtig mange områder sat udviklingen tilbage, og på en række områder endda årtier. Og pandemien har ramt verdens fattigste og mest sårbare hårdest. F.eks. forudses det, at pandemien vil skubbe 71 millioner mennesker tilbage til ekstrem fattigdom, hvilket vil betyde den første stigning i tallet for global fattigdom siden 1998.   

Et af de fremskridt, jeg ellers har været så glad for at se, er i forhold til, at flere børn har fået adgang til skoler og flere unge til uddannelse. Det fremskridt har også været med til blandt andet nedbringelse af børneægteskaber, og den positive udvikling er nu truet af COVID19 – som har holdt 90% of alle skolebørn ude af skolen på grund af skolenedlukninger.  COVID19 – kan man sige – har gjort behovet for en fælles plan endnu større.

Albert Einstein sagde engang: ’Det eneste, man ved om fremtiden, er, at der bliver stadig mindre af den’. Det gælder også tiden frem til 2030. Men på trods af det, er vi – og skal vi stadig være ambitiøse….. og optimistiske. Vi skal tro på, at det stadig er muligt… fordi, at give op, er ikke en option

Konferencen i dag handler om, hvordan vi bedst bruger de næste 10 år. Den handler om fælles løsninger. Og den handler om den konkrete handling og de investeringer, der skal til. Og om, hvad vi kan gøre i Danmark.

For tallene ser anderledes ud for Danmark. Og Danmark bliver lige nu betragtet som et af de lande, der er tættest på at opfylde verdensmålene - måske endda det land, der er allertættest på, fordi vi har et stærkt samfund, der over generationer er nået hertil, hvor vi er i dag.

Med det kommer et ansvar. Verdens øjne hviler på os. Og vi skal tage det ansvar og bruge den danske platform til at inspirere, motivere og hjælpe andre med at række ud efter verdensmålene. Og så skal vi arbejde med de områder, hvor også vi fortsat har udfordringer.

Konferencen i dag er blevet til i et tværgående samarbejde i Folketinget. Og samarbejde og partnerskaber tror jeg personligt er nøglen. Ikke samarbejde, som vi har været vant til at se. Og heller ikke i den skala vi er vant til at se. Men samarbejder på tværs….. på langs, horisontalt, vertikalt, … pentagonalt – hvad som helst. Bare det, der er nødvendigt for at finde nye veje og skabe fælles indsatser.  Nogle gange kan det meste utænkelige vise resultater, vi aldrig kunne have forestillet os.

Jeg har set og hørt om sådanne samarbejder gennem de seneste år. Og så sent som i sidste uge, hvor jeg overværede Velux og WWF Verdensnaturfonden lancere en langvarig aftale, hvorefter Velux committer sig til at blive CO2 neutral i 2041 og gøre op med både - sit historiske og nuværende CO2 forbrug. Samtidig med et ønske om åbent at dele deres metode til inspiration for andre.

Lige så vigtigt, det er at sætte indsatser i gang, lige så vigtigt er det at kommunikere dem. At formidle videre til andre, hvad der virker, men i høj grad også, hvad der ikke virker og dermed inspirere andre, så vi – i kombination med forskning og videnskab - kan sikre, at vores indsatser virker.

Når man på verdensplan begiver sig ud i et projekt som at nå 2030-målene, så begår man fejl. Men vores fejl er vigtige, hvis vi lærer af dem og fortæller om dem.

Gennem de seneste måneder har vi set, hvordan Covid-19 har lukket ned for samfund – over hele verden. Fra den ene dag til den anden. Det har desværre – som sagt - rullet udviklingen tilbage på en række vigtige områder i verden. Og det har haft enorme omkostninger for mennesker, for økonomi og for udvikling.

Men det har også vist os, at det faktisk er muligt at ændre fastgroede vaner fra den ene dag til den anden. Det skal vi lære noget af.  Hvis vi bedre kan forstå, hvordan, vi kan motivere mennesker til at ændre adfærd, kan vi bedre accelerere vores løsninger.

Covid-19 har vist, at samfund rundt omkring i verden er i stand til at handle samlet og resolut, når problemerne og konsekvenserne er tydelige for os.

Denne nyfundne handlekraft har vi brug for i de næste 10 år. Det kommende årti vil definere fremtiden for os alle sammen.

Tak for ordet.