VIDEO: Børnebørnene lykønsker H.M. Dronningen
Alle Hendes Majestæt Dronningens otte børnebørn overraskede for kort tid siden deres farmor med en videohilsen i anledning af den runde dag. På grund af situationen med udbredelsen af coronavirus er det ikke muligt for Dronningen at være sammen med sine børnebørn på sin 80-års fødselsdag, som det ellers var planlagt.
Her vises en kort sekvens fra den private hilsen fra børnebørnene.
Videoen kan downloades til redaktionelt brug under Pressefotos.
Video: Kongehuset ©