VIDEO: Ceremoni i Kongeskansen

I forbindelse med den officielle fejring af 100-året for genforeningen deltog H.M. Dronningen sammen med Tysklands Præsidentpar og Statsminister Mette Frederiksen og Hr. Bo Tengberg den 13. juni 2021 i en ceremoni på Kongeskansen.

Kongeskansen ved Dybbøl Banke er stedet, hvor den danske hær i 1864 led det store nederlag til den preussiske hær og trak sig tilbage til Als. Sønderjylland blev tabt – men det var også her, at man i 1920 kunne fejre, at landområdet igen var en del af Danmark.

Kongeskansen fik sit navn efter genforeningen i 1920, da 100.000 sønderjyder modtog Christian 10. netop her. Kongen fik dengang overdraget det flag, der var det sidste til at blive taget ned i Sønderborg i 1864. Ifølge fortællinger modtog kongen Dannebrog og bøjede sig ned og kyssede flagdugen. Dengang som nu havde man arrangeret, at et fly fløj over området. I 1920 faldt et dannebrogsflag ned fra flyet og i dag – 101 år senere – var det et F16-fly malet som et dannebrogsflag, der fløj over højtideligheden ved Dybbøl.

Video: TV 2 ©️