VIDEO: Flagdagen for Danmarks udsendte

Til tonerne af sin egen Honnørmarch inspicerede H.K.H. Kronprinsessen her til eftermiddag paradestyrken på Thorvaldsens Plads i anledning af flagdagen for Danmarks udsendte. Til stede ved paraden var flere af de efterladte til dræbte soldater samt repræsentanter fra Regeringen, Folketinget og Forsvaret, Politiet og Beredskabsstyrelsen. Efterfølgende marcherede Æreskommandoet under fuldt spil af Livgardens Musikkorps til Frederik IX's Honnørmarch og aflagde honnør for Kronprinsessen, der ved dagens begivenhed repræsenterede Kronprinsparret. Video: Forsvaret TV ©