VIDEO: H.K.H. Kronprinsessen deltager i CFS+
Som protektor for Global Fashion Agenda deltog H.K.H. Kronprinsessen den 12. oktober 2020 i CFS+, der er et digitalt topmøde med fokus på bæredygtig mode.
CFS+ samler den 12.-13. oktober nøgleinteressenter fra hele den globale modeindustri, eksperter, NGOer, medier og politikere for at diskutere bæredygtige løsninger inden for modeindustrien. Det digitale møde omfatter blandt andet videoer, en digital matchmaking platform for modevirksomheder samt en række paneldebatter.
Kronprinsessen har forud for CFS+ deltaget i en samtale med CEO i Global Fashion Agenda Eva Kruse, der i dag blev vist på topmødet. Se hele indslaget her.
Video: Global Fashion Agenda ©