VIDEO: H.K.H. Prinsesse Marie sender hilsen til Beredskabsstyrelsen
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie har den 30. oktober 2020 sendt en hilsen til frivillige, værnepligtige, konstabler og medarbejdere i Beredskabsstyrelsen. Prinsessen takker i sin hilsen for indsatsen rundt omkring i landet i forbindelse med den igangværende håndtering af COVID-19, hvor Beredskabsstyrelsen er involveret i arbejdet med call-centre, testcentre og situationen med minkfarme.
Som særlig projektmedarbejder har Hendes Kongelige Højhed været tilknyttet Beredskabsstyrelsen i Birkerød inden for forebyggelsesområdet. Derudover gennemførte Prinsesse Marie i 2011 en beredskabsfaglig uddannelse inden for de operative opgaver i Beredskabsstyrelsen og fik udnævnelsen korpsmester à al suite.
Video: Kongehuset ©