VIDEO: Royal Run

Når H.K.H. Kronprinsen til næste år fylder 50 år markeres fødselsdagen blandt andet med løbeeventet Royal Run.

Royal Run finder sted den 21. maj 2018 i byerne Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København. Her kan man tilmelde sig to forskellige løbedistancer, One Mile (1,609 km) og 10 km.

Kronprinsen begynder dagen i Aalborg med at løbe One Mile, derefter fortsætter Kronprinsen til Aarhus, Esbjerg og Odense og vil ligeledes her løbe One Mile. Kronprinsen slutter dagen af i København og på Frederiksberg med at løbe 10 kilometer gennem byen.