Det nuværende Christiansborg Slot er det sidste i en lang række af bygninger, som har ligget på Slotsholmen i København.
De Kongelige Repræsentationslokaler
Christiansborg Slot har en mere end 800 år lang historie og har siden starten af 1400-årene været rigets magtcentrum. I dag rummer slottet flere institutioner af central betydning. Folketinget råder over de fleste af lokalerne på slottet, men også Statsministeriet, Højesteret og De Kongelige Repræsentationslokaler har til huse her.
Det nuværende Christiansborg Slot er det sidste i en lang række af bygninger, som har ligget på Slotsholmen i København. Christian 6. lod det middelalderlige Københavns Slot nedrive straks efter sin tronbestigelse, og han opførte i 1734-1745 det første Christiansborg Slot, som imidlertid brændte i 1794. Det andet Christiansborg stod færdigt 1828, under Frederik 6., men også det brændte, i 1884. Det tredje Christiansborg blev så opført 1907-1928, grundstenen nedlagt af Frederik 8., slottet indviet af Christian 10.
De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot ligger på slottets 1. sal, den såkaldte beletage, i den nordre del af hovedfløjen og i fløjen langs Prins Jørgens Gård. Lokalerne anvendes af H.M. Kongen til nytårskure, aftenselskaber, gallamiddage og ambassadørmodtagelser.
Repræsentationslokalerne blev taget i brug ved en stor fest den 12. januar 1928, og man regner dette for slottets officielle indvielse.
Repræsentationslokalerne er rigt udsmykkede, såvel med kunstværker, reddet fra de to foregående slotte, som med udsmykninger af periodens bedste kunstnere, og endelig med en fornem nutidig tilføjelse i form af Bjørn Nørgaards gobeliner til H.M. Dronning Margrethe.
Man kommer til Repræsentationslokalerne ad Kongetrappen, hvorefter man til højre når Tårnsalen. Her ses en serie gobeliner med motiver fra danske folkeviser, tegnet af Joakim Skovgaard. Overfor ligger den ovale Tronsal med de to tronstole. Tronsalen er udsmykket med et stort loftsmaleri, malet af Kræsten Iversen, der forestiller Dannebrog, der ifølge sagnet faldt ned fra himlen i Estland i 1219. Christian 9.s Gemak rummer seks marmorbuster af henholdsvis Christian 9. og Dronning Louise, Frederik 8. og Dronning Lovisa og Christian 10. og Dronning Alexandrine.
Fredensborgsalen er domineret af Laurits Tuxens store maleri af Christian 9. og Dronning Louise omgivet af deres slægt i Havesalen på Fredensborg Slot. I Frederik 6.s Gemak hænger fire store Eckersberg-malerier, der blev reddet fra det andet Christiansborg. Fløjlsgemakket blev benyttet som tronsal indtil 1933, hvilket er årsag til den store loftshøjde og de fornemme marmorportaler. I Hjørnegemakket hænger Laurits Tuxens store maleri af ”De fire generationer”, visende Christian 9. og prinserne Frederik (8.), Christian (10.) og Frederik (9.).
Riddersalen er det største af Repræsentationslokalerne, og den er 40 meter lang og 10 meter høj med et omløbende galleri. I loftet er indfældet Kræsten Iversens tre store malerier, der symboliserer den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt, som alle er forenet på slottet. Salen var oprindeligt udsmykket med Christian 5.s gobeliner fra Rosenborg Slot, men disse blev ført tilbage til Rosenborg Slot, da erhvervslivets gave til Dronning Margrethes 50-års fødselsdag i 1990, billedhuggeren Bjørn Nørgaards 17 gobeliner med motiver fra 1000 års Danmarkshistorie, blev monteret i salen i forbindelse med Dronning Margrethe 60-års fødselsdag den 16. april 2000.
Gobeliner
I de 17 gobeliner fortæller Bjørn Nørgaard Danmarks- og Verdenshistoriens gang gennem de seneste godt 1000 år: vikingetiden, ældre og yngre middelalder, reformationen, adelsvældet, ældre og yngre enevælde, det sene 1800-tal, 2. verdenskrig, nutiden og fremtiden.
Taffelsalen har tre indfældede vægmalerier, der forestiller Christian 6., Frederik 6. og Christian 8. Abildgaardsalen har navn efter de tre store malerier fra Nicolai Abildgaards kongeserie, som blev reddet fra det første Christiansborg: Christian 1., Christian 3. og Frederik 2.. Alexandersalen er dekoreret med Bertel Thorvaldsens marmorfrise ”Alexander den Stores indtog i Babylon”, som oprindeligt blev udført til det andet Christiansborg.
Det var på Christiansborg Slots balkon, at proklamationen af H.M. Kongen fandt sted den 14. januar 2024. Her proklamerede statsminister Mette Frederiksen, at den tidligere kronprins nu er Konge. På samme balkon fandt proklamationen af Hendes Majestæt Dronning Margrethe også sted i 1972, da den daværende statsminister Jens Otto Krag tre gange proklamerede, at den tidligere tronfølger nu var Dronning. Balkonen sidder lige over Kongeporten, der fører ind til Indre Slotsgård.
_
Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.