13. oktober 2021 | Galleri
H.K.H. Kronprinsen besøger Island - dag 2
Del
H.K.H. Kronprinsen besøger Island - dag 2
Den 12.-13. oktober 2021 står H.K.H. Kronprinsen i spidsen for et erhvervsfremstød i Island.
Omstillingen til bæredygtige energiløsninger er omdrejningspunktet for besøget, og Kronprinsen ledsages af udenrigsminister Jeppe Kofoed og en delegation af danske virksomheder.
Formålet med besøget er at styrke Danmarks kommercielle samarbejde om grønne løsninger med Island.
Den 13. oktober deltog Kronprinsen sammen med blandt andre Islands Præsident H.E. Guðni Th. Jóhannesson og udenrigsminister Jeppe Kofod i den officielle åbning af erhvervsfremstødet i erhvervs- og iværksætterhuset Gróska.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix ©
H.K.H. Kronprinsen besøger Island - dag 2
I forbindelse med den officielle åbning af erhvervsfremstødet holdt blandt andre Kronprinsen en tale.
Læs talen.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix ©
H.K.H. Kronprinsen besøger Island - dag 2
Efter talerne fik Hans Kongelige Højhed lejlighed til at hilse på repræsentanter fra den danske erhvervsdelegation i et af iværksætterhusets lokaler.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix ©
H.K.H. Kronprinsen besøger Island - dag 2
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix ©
H.K.H. Kronprinsen besøger Island - dag 2
I anledning af erhvervsfremstødet havde organisationen Green by Iceland taget opstilling i et af iværksætterhusets lokaler. Organisationen arbejder for, at erhvervslivet og den islandske regering når landets mål om CO2 -neutralitet i 2040.
Kronprinsen fik blandt andet en status på den grønne omstilling i Island og fik fortalt hvordan organisationen Green By Iceland er blevet til efter inspiration fra Danmark.
Foto: Birgir Ísleifur Gunnarsson ©
H.K.H. Kronprinsen besøger Island - dag 2
Kronprinsen besøgte efterfølgende forsyningsselskabet Reykjavikur Energy.
Reykjavik Energy er et kommunalejet forsyningsselskab, der forsyner størstedelen af det sydvestlige Island med vand, elektricitet og fjernvarme.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix ©
H.K.H. Kronprinsen besøger Island - dag 2
Under besøget blev Hans Kongelige Højhed blandt andet præsenteret for virksomhederne CarbFix og ON Power.
Forsyningsselskabet har gennem datterselskaberne ON Power og CarbFix igangsat en række udviklingsprojekter med det formål at udnytte den overskudsenergi, som virksomhedens kraftværker producerer.
ON Power leverer vedvarende strøm til Islands elbiler og leder samtidig koncernens arbejde med udviklingen af grønne brændstoffer (Power-to-X-løsninger), mens CarbFix anvender overskudsenergien til at indfange CO₂ i atmosfæren og lagre det i særlige stentyper.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix ©
H.K.H. Kronprinsen besøger Island - dag 2
Efter rundvisningen overværede Kronprinsen en paneldebat om PtX-løsninger, der handler om at udnytte Danmarks vedvarende energi i den grønne omstilling.
Paneldebatten var med deltagelse af danske og islandske virksomheder, og ordstyren var direktør Finn Mortensen fra organisationen State of Green Danmark, som Hans Kongelige Højhed er protektor for.
Foto: Birgir Ísleifur Gunnarsson ©
H.K.H. Kronprinsen besøger Island - dag 2
Kronprinsen fik efterfølgende præsenteret et Carbon Capture-projekt, hvor virksomheden CarbFix arbejder med at forvandle CO2 til underjordiske sten.
CarbFix startede som et projekt tilbage i 2006 og blev formelt stiftet i et samarbejde mellem Reykjavik Energy, Islands universitet, The French National Centre for Scientific Research og Earth Institute ved Columbia University.
Foto: Birgir Ísleifur Gunnarsson ©
H.K.H. Kronprinsen besøger Island - dag 2
Om eftermiddagen deltog Kronprinsen sammen med Islands Præsident i en rundvisning på inspektionsskib ved Arktisk Kommando, der ligger i Reykjaviks havn.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix ©
H.K.H. Kronprinsen besøger Island - dag 2
Under rundvisningen fik Hans Kongelige Højhed en orientering om Arktisk Kommandos opgaveløsning i Arktis og Nordatlanten, samarbejdet med Island samt Forsvarets bæredygtighedstiltag under overskriften ”Grønt Forsvar”.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix ©
H.K.H. Kronprinsen besøger Island - dag 2
Læs programmet for besøget.
Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix ©