22. maj 2023 | Galleri
Kick-off arrangement af formidlingsprojektet Rumrejsen 2023
Del
Kick-off arrangement af formidlingsprojektet "Rumrejsen 2023"
H.K.H. Kronprinsen deltog den 22. maj 2023 i kick-off arrangement for formidlingsprojektet ”Rumrejsen 2023” i Industriens Hus i København.
”Rumrejsen 2023” er et dansk formidlingsprojekt om den danske ESA-astronaut Andreas Mogensens næste mission til den internationale rumstation (ISS), der indledes til august i år.
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix ©
Kick-off arrangement af formidlingsprojektet "Rumrejsen 2023"
Ved ankomst til Industriens Hus blev Kronprinsen modtaget af administrerende direktør i Dansk industri Lars Sandahl Sørensen og formand for rumrejsens styregruppe og prorektor på DTU Rasmus Larsen.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og astronaut Andreas Mogensen deltog også i arrangementet.
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix ©
Kick-off arrangement af formidlingsprojektet "Rumrejsen 2023"
Missionen har fået navnet ”Huginn” og varer seks måneder. Under missionen skal Andreas Mogensen udføre 10 videnskabelige forsøg lige fra klimaforskning via Månen til søvnforskning og 3D print. Forsøgene er udvalgt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix ©
Kick-off arrangement af formidlingsprojektet "Rumrejsen 2023"
Hans Kongelige Højhed skød officielt ”Rumrejsen 2023” i gang ved at sende en mini-raket afsted. Formidlingsprojektet henvender sig særligt til børn og unge gennem blandt andet skoleprojekter og udstillinger om muligheder og udfordringer i rummet.
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix ©
Kick-off arrangement af formidlingsprojektet "Rumrejsen 2023"
Efter den officielle åbning af ”Rumrejsen 2023” fik Kronprinsen præsenteret tre forskellige aktiviteter, der hører under formidlingsprojektet.
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix ©
Kick-off arrangement af formidlingsprojektet "Rumrejsen 2023"
Hans Kongelige Højhed blev blandt andet introduceret til det undervisningsmateriale, som det nationale naturfagscenter Astra har udviklet til rumrejsen. Kronprinsen mødte skoleever fra 7. klasse på Trørødskolen, som har arbejdet med ”Fremtidens rumstation” i undervisningen.
Kronprinsen mødte også repræsentanter fra Experimentarium, som fortalte om de forskellige aktiviteter i ”Rumrejsen 2023”.
Foto: Fotograf - Norddahl & Co, Anni Norddahl ©
Kick-off arrangement af formidlingsprojektet "Rumrejsen 2023"
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, og under dagens besøg fik Kronprinsen også lejlighed til at tale med lærlinge om deres uddannelse og koblingen til rummet.
Herefter viste lærlingene, hvordan et stjernekamera virker, og Kronprinsen fik fremvist en motionscykel af den type, som allerede findes på rumstationen ISS. Motionscyklen er udviklet af Danish Aerospace Company.
Foto: Magnus Møller ©
Kick-off arrangement af formidlingsprojektet "Rumrejsen 2023"
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix ©