10. september 2020 | Galleri
Overrækkelse af Dansk Erhverv-prisen
Del
Overrækkelse af Dansk Erhverv-prisen
H.K.H. Kronprinsen forestod den 10. september 2020 overrækkelsen af Dansk Erhverv-prisen i forbindelse med Dansk Erhvervs Årsdag i Øksnehallen i København.
Dansk Erhverv-prisen uddeles til en virksomhed, der har været særlig handlekraftig. I år har prisen fokus på iværksættervirksomheder, som har leveret ekstraordinære resultater, har stort potentiale for vækst i fremtiden og som bidrager til samfundet. Med prisen følger 100.000 kr.
Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix ©
Overrækkelse af Dansk Erhverv-prisen
Forud for prisoverrækkelsen besøgte Kronprinsen de nominerede iværksættervirksomheders stande, hvor Hans Kongelige Højhed mødte iværksætterne og fik en introduktion til deres forretningsidéer.
De fem virksomheder nomineret til Dansk Erhverv-prisen 2020 var Pond Global, Space Composite Structures, Radiobotics, Precure og Tmrow (Tomorrow).
Foto: Liselotte Sabroe, Ritzau Scanpix ©
Overrækkelse af Dansk Erhverv-prisen
Det er første gang, at Dansk Erhverv-prisen uddeles for at sætte fokus på virksomheders handlekraft i forhold til at skabe arbejdspladser, vækst eller på anden måde bidrage til samfundet.
Foto: Dansk Erhverv ©
Overrækkelse af Dansk Erhverv-prisen
Kronprinsen overrakte Dansk Erhverv-prisen til virksomheden Radiobotics.
Radiobotics er en life science virksomhed, som arbejder med automatisering af røntgenbillede-diagnostik igennem AI og Machine Learning. Virksomheden blev stiftet i 2017 og har i dag 16 ansatte. Baseret på de nyeste machine learning metoder, genererer Radiobotics’ algoritmer en analyse, som styrker en hurtigere og lettere aflæsning på røntgenbilleder. Radiobotics har lavet en banebrydende databehandleraftale, som giver adgang til patientdata i Danmark og er netop blevet CE godkendt til hele EU.
Foto: Dansk Erhverv ©