26. oktober 2021 | Galleri
Pressemøde for tyske medier
Del
Pressemøde for tyske medier
H.M. Dronningen afholdt den 26. oktober 2021 pressemøde for tyske medier forud for det kommende statsbesøg til Forbundsrepublikken Tyskland.
Pressemødet fandt sted i Christian IX's Palæ på Amalienborg.
Foto: Kongehuset ©
Pressemøde for tyske medier
Efter indbydelse fra Forbundsrepublikken Tysklands Præsident H.E. Frank-Walter Steinmeier aflægger Dronningen og H.K.H. Kronprinsen statsbesøg i dagene 10.-13. november 2021.
Besøget finder sted i Tysklands hovedstad Berlin, hvor både Dronningen og Kronprinsen er til stede, hvorefter Dronningen alene fortsætter besøget i delstaten Bayerns hovedstad München. Statsbesøget vil indeholde et erhvervsfremstød samt besøg ved kulturinstitutioner. Sidste år kunne Danmark og Tyskland fejre ”Det dansk-tyske kulturelle Venskabsår”, og under statsbesøget vil der blive indgået aftaler inden for de kreative uddannelser og på kunst- og kulturområdet.
Læs mere om statsbesøget.
Foto: Kongehuset ©