1. juni 2022 | Galleri
Sommertogt i Helsingør Kommune
Del
Sommertogt i Helsingør Kommune
H.M. Dronningen er på sommertogt med Kongeskibet Dannebrog og besøger Helsingør Kommune den 1. juni 2022.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Helsingør Kommune
Ved ankomsten til Helsingør blev Dronningen modtaget af blandt andet borgmester Benedikte Kiær.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Helsingør Kommune
Med karet fra Helsingør Havn kørte Dronningen sammen med borgmester og ægtefælle i karet gennem byen til Helsingør Rådhus med eskorte af Gardehusarregimentets Hesteskadron.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Helsingør Kommune
På Helsingør Rådhus holdt borgmester Benedikte Kiær en officiel velkomsttale for Dronningen og præsenterede byrådsmedlemmerne i Helsingør Kommune.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Helsingør Kommune
Hendes Majestæt besøgte dernæst biblioteket på Kulturværftet, hvor Dronningen blev modtaget af bibliotekschef Søren Mørk Petersen samt centerchef Randi Sveistrup.
Helsingørs kulturhus, Kulturværftet, ligger i det tidligere Helsingør Værft, og bibliotek blev i 2015 kåret af Library Ranking Europe til at være et af Europas bedste biblioteker.
Foto: Torben Sørensen ©
Sommertogt i Helsingør Kommune
Dronningen overraskede efterfølgende det danske herrelandshold i fodbold med et besøg i landsholdslejren i Helsingør.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Helsingør Kommune
Herrelandsholdet træner i disse dage i Helsingør inden de kommende fire Nations League-kampe, hvor den første modstander, Frankrig, venter allerede på fredag.
Under Dronnings besøg fortalte landstræner Kasper Hjulmand om holdets sammenhold og kampgejst, og Dronningen ønskede afslutningsvist alle held og lykke med den kommende kamp for Danmark.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Helsingør Kommune
Kommunen var vært ved en officiel frokost på Marienlyst Strandhotel. Marienlyst Strandhotel er grundlagt i 1861 og navngivet efter Dronning Juliane Marie.
På billedet ledsages Dronningen af Marienlyst Strandhotels direktør, Michael Lauritsen.
Foto: Lars Johannessen ©
Sommertogt i Helsingør Kommune
På snedkeriet Egeværk, blev Hendes Majestæt modtaget af ejerne, Mette Bentzen og Lasse Kristensen. Det 800 kvadratmeter store Egeværk fungerer både som et træværksted samt galleri, og ejerne arbejder med tanke på at forene mennesket og naturen gennem trækunsten.
Under besøget blev Dronningen præsenteret for udvalgte håndværk og arbejdsmetoder.
Foto: Keld Navntoft, Kongehuset ©
Sommertogt i Helsingør Kommune
Besøget fortsatte til virksomheden Bavarian Nordic A/S, hvor Dronningen blev modtaget af direktør Paul Chaplin.
Bavarian Nordic A/S, der blev stiftet i 1992, er et fuldt integreret biotekselskab med speciale i forskning, udvikling, fremstilling og kommercialisering af vacciner til smitsomme sygdomme som ebola og corona.
I et telt foran virksomhedens lokaler blev Dronningen introduceret til forskellige dele af arbejdet med blandt andet udvikling og produktion af vacciner.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Helsingør Kommune
Dagens program til lands blev rundet af med endnu et virksomhedsbesøg, denne gang hos Peter Beier Chokolade, hvor direktør Peter Beier viste Hendes Majestæt rundt på fabrikken, kontoret og i butikken, der har til huse på Ørsholt.
Foto: Keld Navntoft, Ritzau Scanpix ©
Sommertogt i Helsingør Kommune
Peter Beier Chokolade laver håndlavet chokolade med anvendelse af kakaobønner fra egen plantage samt råvarer fra Ørsholt Gods, og virksomheden arbejder deraf efter konceptet ”fra Jord til Bord”.
Foto: Lars Johannessen ©
Sommertogt i Helsingør Kommune
Ved dagens sidste begivenhed var Dronningen vært ved en reception for indbudte gæster på Kongeskibet Dannebrog i Helsingør Havn.
Foto: Torben Sørensen ©