2. oktober 2024 | Galleri
Statsråd den 2. oktober 2024
Del
Statsråd den 2. oktober 2024
H.M. Kongen deltog den 2. oktober 2024 i statsråd på Christiansborg Slot.
Statsrådssalen på Christiansborg Slot blev tidligt om morgenen gjort klar til Statsrådet, hvor landets ministre forelagde de lovforslag, som regeringen agter at fremsætte, for Kongen.
Foto: Kongehuset ©
Statsråd den 2. oktober 2024
Kongen fører forsædet i Statsrådet, der udgøres af regenten, tronfølgeren, hvis denne er myndig, og samtlige regeringsmedlemmer. Ved dagens møde var H.K.H. Kronprinsen dog fraværende, idet Kronprinsen aktuelt opholder sig i udlandet.
Møderne i Statsrådet forberedes af Kongehusets Juridiske Afdeling, som generelt bistår og rådgiver Kongen i varetagelse af funktionen som statsoverhoved.
Foto: Kongehuset ©
Statsråd den 2. oktober 2024
Hovedindholdet af møderne i Statsrådet er dels forelæggelse for Kongen af de lovforslag, som regeringen agter at fremsætte, og dels stadfæstelse af de lovforslag, som Folketinget har vedtaget.
I praksis er der ofte behov for at forelægge lovsager for Kongen uden for Statsrådet, fordi sagen ikke kan afvente næste statsrådsmøde. I disse tilfælde sker forelæggelse for Kongen med forbehold for efterfølgende bekræftelse på førstkommende møde i Statsrådet, hvor sagen forelægges på ny til bekræftelse.
Foto: Kongehuset ©