Kongehuset har en vognpark, der består af syv el- og hybridbiler, et mindre antal limousiner, personbiler, minibusser, varevogne samt en hestetransporter og en mindre lastvogn. Desuden tæller Kongehusets køretøjer også en række kareter og Den Kongelige Salonvogn, der bruges til transport på skinnenettet.
De kongelige biler
Nummerpladerne på Kongehusets biler er alle forsynet med en kongekrone, efterfulgt af et kort nummer, deraf navnet ”Kronebiler”.
Flagskibet blandt Kongehusets biler er en Rolls-Royce, kaldet Store Krone. Den blev anskaffet af Frederik 9. til officielt brug og bliver stadig anvendt, når Kongeparret og udenlandske statsoverhoveder transporteres til officielle begivenheder. Store Krone er fortsat i god stand og har kørt mere end 140.000 km.
Krone 1 er den nyeste Daimler. Den blev anskaffet i 1994 i forbindelse med Prins Henriks 60-års fødselsdag. Da modellen imidlertid var officielt udfaset allerede i 1992, indkøbte man hos Daimler-importøren i Sverige en brugt demonstrationsmodel årgang 1989 med kun 1500 km på kilometertælleren.
Kongehuset følger udviklingen og vil i de kommende år, i det omfang det er muligt, udskifte størstedelen af vognparken til el- og hybridbiler. I den forbindelse er Kongehuset ligeledes i gang med at opsætte el-ladestandere ved alle Kongehusets residensslotte.
I dag har Kongehuset i alt syv el- og hybridbiler. Herudover råder Kongehuset over et mindre antal limousiner, personbiler, minibusser, varevogne samt en hestetransporter og en mindre lastvogn.
Kareter og heste
Heste og kareter har siden gammel tid været et vigtigt transportmiddel. I Kongehuset anvendes de hestetrukne køretøjer i dag kun ved officielle begivenheder. Både vogne og kareter samt heste kan opleves i Den Kongelige Stald-Etat på Christiansborg Ridebane og ved den daglige træning på ridebaneanlægget samt i Københavns bybillede.
Bag det tidligere kongeslot Christiansborg Slot finder man to krumme, symmetriske sidefløje, som stammer fra 1746 og dermed har overlevet hovedslottets to efterfølgende brande i 1794 og 1884. I den ene sidefløj har der siden 1700-tallet ligget stalde for Kongehusets heste og i den anden sidefløj et lige så gammelt 20 x 60 meter stort, højloftet ridehus, der giver mulighed for at træne og ride hestene indendørs. Mellem sidefløjene ligger ridebanen, deraf ”Ridebaneanlægget”.
Den Kongelige Stald-Etat fungerede oprindeligt også som stutteri, hvor man avlede heste af ædleste race til Kongehuset. Hestene blev anvendt til dels fornøjelsesprægede aktiviteter som ridning og jagt, dels køreheste til forspand for de kongelige kareter. I 1789 kulminerede antallet af heste med 270 dyr. I dag huser Den Kongelige Stald-Etat op til 13 heste, som anvendes i forbindelse med officielle begivenheder såsom statsbesøg, nytårskure, ambassadørmodtagelser, sommertogter, fødselsdage, jubilæum med videre. I forbindelse med officielle begivenheder i København, hvor kareten skal eskorteres af Gardehusarregimentets Hesteskadron, opstaldes yderligere 52 husarheste i De Kongelige Stalde på Christiansborg Slot.
Den Kongelige Salonvogn
Siden 1854 har den kongelige familie haft brugsret til en række skiftende salonvogne, der har sørget for transport rundt i landet på det danske skinnenet. Historierne om de fem kongelige salonvogne er samtidig historierne om det ypperste inden for konstruktion og indretning af jernbanemateriel siden midten af 1800-tallet og frem til i dag.
Den nuværende salonvogn var en gave til H.M. Dronning Margrethe fra DSB, da Hendes Majestæt fyldte 60 år i 2000. Salonvognen stod klar året efter, og siden har den 26,4 meter lange togvogn været brugt, når Kongen rejser med tog i Danmark.
Den 50 tons tunge salonvogn er malet i en særlig rødbrun farve, der kaldes H.M. marron (Hendes Majestæts marron). Derudover er der installeret et strømforsyningsanlæg, så vognen kan køre i hele Europa med en tophastighed på 200 km/t. Indvendigt er Salonvognen indrettet med kirsebærfinér på alle vægge og dansk design og kunst.