I de kongelige samlinger finder man utallige genstande, der fortæller historien om regenten som statsoverhoved, privatperson, ægtefælle og forælder.
En særlig position i samlingerne indtager de genstande, som symboliserer kongemagten og har indgået eller indgår i de kongelige ceremonier, blandt andet Kongeloven, tronstolen, kronen og regalierne. En væsentlig del af disse genstande er fremstillet for den danske enevældes grundlægger, Frederik 3.
På Rosenborg Slot finder man blandt andet et eksemplar af Kongeloven, "Lex Regia", som var enevældens forfatning eller grundlov. Loven, der bærer kongens underskrift og er dateret 14. november 1665, er enestående i Europa, fordi den er den eneste nedskrevne enevældige forfatning. Loven pålagde den enevældige konge tre primære pligter; at dyrke Gud og beskytte den rette tro, at holde rigerne samlet og at sørge for at magten ikke forringedes. Til gengæld tildeltes kongen uindskrænkede beføjelser og var ifølge Kongeloven kun ansvarlig over for Gud.
Frem til enevældens indførsel i 1660 blev Danmarks konge formelt set valgt af Rigsrådet, som bogstaveligt talt satte kronen på kongens hoved og dermed viste deres magt til at vælge og vælte kongen. Ved enevældens indførsel i 1660 mistede adelen sin indflydelse og magt til at udnævne kongen. I stedet gik kongemagten i arv direkte til ældste søn, og i det øjeblik kongen var død, var kronprinsen ny konge. Den nye konge lod sig efterfølgende salve ved en storslået kirkelig ceremoni, hvor han selv tog kongekronen på hovedet. Salvingen symboliserede, at kongen nu fik sin magt direkte fra Gud og foregik helt konkret ved, at kongen blev gnedet på issen, brystet og højre håndled med en indviet olie.
Den sidste konge, som blev salvet var Christian 8. i 1840. Efter Grundlovens indførelse 1849 har der hverken fundet kroninger eller salvinger sted i Danmark. I stedet udråber statsministeren den nye regent fra balkonen på Christiansborg.
Ved de tidligere salvinger sad kongen i den særlige salvings-tronstol, fremstillet af narhvalstand, som man tidligere troede var enhjørningehorn. Tronstolen blev lavet til Frederik 3. af Bendix Grodtschilling. Den blev anvendt første gang ved Christian 5.s salving i 1671 og sidste gang ved Christian 8.s salving i 1840. Tronens forbillede var den bibelske Kong Salomons elfenbenstrone. Salvingstronen står nu i Riddersalen på Rosenborg Slot.
Symbolerne på kongens magt og værdighed var de såkaldte regalier - kronen, scepteret og rigsæblet - som kongen bar som magtsymboler ved kronings- og salvingsceremonierne. Det kugle- eller globeformede rigsæble er et gammelt magtsymbol. Det danske rigsæble er en blankpoleret guldkugle omsluttet af et diamantbesat blå-emaljeret guldbånd, som blev fremstillet i Hamburg til Frederik 3.s kroning i 1648. Med til regalierne hører også scepteret, som ligeledes blev udført til Frederik 3.s kroning i 1648 af en ukendt københavnsk guldsmed. Scepteret er lavet af guld med emalje og taffelslebne diamanter. Fra Frederik 3.s kroning stammer også den lille krukke til salven, salvebuddiken, som er udført i guld med emalje og taffelstene. Ligesom kronen, rigsæblet og scepteret anvendte man buddiken ved enevældens salvinger frem til 1840. I dag er de historiske genstande opbevaret og udstillet i skatkammeret under Rosenborg Slot.
I Rosenborg Slots riddersal står Frederik 3.s tre sølvløver, som fortsat bevogter kongens trone. Løverne er fremstillet i naturlig størrelse af i alt 130 kg drevet sølv i 1665-1670 af den københavnske sølvsmed Ferdinand Kübich. Som kongens salvingstrone havde løverne deres forbillede i Det Gamle Testamentes fortælling om Kong Salomon, hvis trone blev beskyttet af 12 gyldne løver. Med sølvløverne ønskede Frederik 3. at sidestille sig med den bibelske konge, men man nåede kun at gøre tre sølvløver færdige, inden Frederik 3. døde. I dag benyttes sølvløverne ved monarkens "castrum doloris", hvor den lukkede kiste i nogle dage stilles frem, tilgængelig for offentligheden, og bevogtet af de tre løver.
