Fredensborgkoncert for sundhedssektoren
Regentparret inviterer repræsentanter fra sundhedssektoren til koncert med musikere fra Syddansk Musikkonservatorium i Fredensborg Slotskirke og efterfølgende souper.
Fredensborgkoncerten tirsdag den 5. november 2013 er en anerkendelse af den betydelige indsats, som sundhedssektoren yder til gavn for danskernes sundhed og helbred.
De inviterede gæster til koncerten udgør en bred vifte af repræsentanter fra myndigheder, industri og sundhedsvæsen, hvis samarbejde er med til at fremme den fortsatte udvikling af sundhedssektoren.
Koncerten forestås af musikere fra Syddansk Musikkonservatorium, hvorefter der vil være souper i Kuppelsalen på Fredensborg Slot. Foruden Regentparret deltager Kronprinsparret og H.K.H. Prins Joachim ved koncerten.
Fredensborgkoncerterne
Fredensborgkoncerten er en tilbagevendende begivenhed, som finder sted på initiativ af Regentparret. Fredensborgkoncerten blev i 2012 afholdt som en anerkendelse af iværksættermiljøet i Danmark. Igennem årene har flere forskellige grupper af samfundet været til stede ved koncerten, heriblandt repræsentanter fra erhvervslivet, undervisnings- og sundhedssektoren, forskning og videnskab, regioner og kommuner samt fra sportens verden.
________________________________
Video fra Fredensborgkoncerten.
Fotos fra Fredensborgkoncerten.
Gæsteliste ved Fredensborgkoncerten.
Musik og menu ved Fredensborgkoncerten.
Yderligere information PresseinformationGå venligst til Presse.