PAS DE DEUX ROYAL på Aros
Regentparret overværer fredag den 11. oktober åbningen af udstilling med egne værker på Aarhus kunstmuseum ARoS.
ARoS udstiller fra den 12. oktober 2013 - 23. februar 2014 udstillingen "PAS DE DEUX ROYAL - et kunstnerisk møde" med udvalgte værker af H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen.
Udstillingen omfatter 150 værker, såvel ældre som helt nye værker, hvor de kunstneriske temaer er opdelt i 10 gallerier på omkring 1.000 kvadratmeter.
I "PAS DE DEUX ROYAL - et kunstnerisk møde" kan man blandt andet opleve Dronningens landskabsmalerier, kirketekstiler, scenografier og découpager samt Prinsgemalens digte og skulpturer.
Regentparret deltager i den officielle åbning af udstillingen fredag den 11. oktober kl. 17.30. I forbindelse med åbningen vil henholdsvis Dronningen og Prinsgemalen oplæse digte.
Kronprinsparret er også til stede ved åbningen.
I anledning af udstillingen afholdes der pressemøde med deltagelse af Regentparret fredag den 11. oktober kl. 12.45 på Aarhus kunstmuseum Aros.
Udstillingens ti rumRUM 1 - INTRO
En række værker der tager udgangspunkt i Regentparrets unge år.
RUM 2 - FANTASI OG VIRKELIGHED
Dronningens akvareller fra Grønland samt Prinsgemalens fabeldyr i bronze.
RUM 3 - SKABELSE
En samling af værker med bibelhistorien og kristendommen som gennemgående tema.
RUM 4 - KÆRLIGHEDEN - NATUREN
En række af Dronningens røde og grønne malerier samt Prinsgemalens torsofigur.
RUM 5 - DIGTENE
Prinsgemalens digte.
RUM 6 - DET SORTE RUM
Værker som Regentparret har udført i samarbejde med andre kunstnere.
RUM 7 - BLÅT - GRØNT
En række af Dronningens blå-grønne malerier samt Prinsgemalens skulptur Hommage à Jorn, 2010.
RUM 8 - NATUR SOM FORM
En serie af Dronningens sten- og knoglebilleder samt Prinsgemalens skulpturer Åbent hjerte og Janus.
RUM 9 - DÉCOUPAGE
En samling af Dronningens découpager.
RUM 10 - NY BEVÆGELSE
Regentparrets nyeste værker.
Yderligere oplysningerLæs mere om udstillingen.
Læs mere om ARoS.
Læs mere om Regentparret.
Se fotos fra pressemøde og åbning af udstillingen.
PRESSEKONTAKT VED AROS
Kommunikationschef Bjarne Bækgaard, tlf.: 87 30 66 18 eller e-mail: bb@aros.dk.