- Kongehuset
- Officielle programpunkter
-
Den kongelige familie
- Den kongelige familie
- H.M. Kongen
- H.M. Dronningen
- H.K.H. Kronprinsen
- H.K.H. Prinsesse Isabella
- H.K.H. Prins Vincent
- H.K.H. Prinsesse Josephine
- H.M. Dronning Margrethe
- H.K.H. Prins Joachim
- H.K.H. Prinsesse Marie
- H.E. Greve Nikolai
- H.E. Greve Felix
- H.E. Greve Henrik
- H.E. Komtesse Athena
- H.K.H. Prinsesse Benedikte
- Monarkiet i Danmark
-
Kongelige samlinger
- Smykker
- Dragter
- Christian 5.s krone
- Billedkunst
- Spisestel
- Kronregalier
- Gobeliner
- Ridderkapel og våbenbøger
- H.M. Kongens Håndbibliotek
- Kunsthåndværk
- Den Kongelige Fotografisamling
- Kongelig døbefont, dåbsfad og dåbskjoler
- Skulpturer
- Levnedsbeskrivelser
- Kareter og heste
- De kongelige biler
- Den Kongelige Salonvogn
- Møbler
- De kongelige marcher
- Slotte og Kongeskibet
- Om Kongehuset
Det danske kongelige våben er fastsat ved kongelig resolution af 5. juli 1972.
Del
I forhold til tidligere versioner af det kongelige våben er antallet af felter reduceret i det nuværende som følge af, at H.M. Dronning Margrethe ikke har videreført de hertugtitler og middelalderlige kongetitler, som Dronning Margrethes forgængere anvendte. Foruden våbenmærkerne for Danmark, Færøerne og Grønland er enkelte historisk betingede felter bibeholdt.
Skjoldet er firdelt af Dannebrogskorset. I 1. og 4. felt ses Danmarks våben, som er tre kronede løver omgivet af ni hjerter. Det er kendt fra 1100-tallets slutning og har siden været anvendt af de danske konger. I 2. felt ses Sønderjyllands to løver. Våbenet er dannet i midten af 1200-tallet som en afledning af det danske våben og blev en fast bestanddel af den danske konges våben, da Christian 1. i 1460 blev hertug af Sønderjylland (Slesvig). Når våbenet føres i dag, skyldes det et særligt hensyn til Sønderjylland, hvis historie adskiller sig væsentligt fra de øvrige landsdeles. 3. felt er delt i tre mindre felter. De tre kroner er egentlig Sveriges våben, men står her for foreningen af de tre nordiske kongeriger (Kalmarunionen), som danske konger siden 1546 har hentydet til på denne måde og fra 1613 med hjemmel i en fredstraktat med Sverige.
Vædderen er Færøernes våben og stammer fra 1300-tallet. Den oprejst siddende bjørn blev Grønlands våbenmærke i 1660'erne. Midt på Dannebrogskorset ligger et lille skjold, hjerteskjoldet, med Oldenborgs to bjælker, der stammer fra 1100-tallet og her markerer, at Danmarks Kongehus er en gren af det oldenborgske fyrstehus. Det store skjold omgivet af Elefantordenens og Dannebrogordenens kæder holdes af to vildmænd, der kendes fra Christian 1.’s tid. De står i et hermelinsforet våbentelt med kongekronen øverst.
Gengivelse og brug
Det kongelige våben kan gengives uden skjoldholdere og våbentelt. Således ses det kronede våben omgivet af ordenskæderne på Dronning Margrethes ordensherreskjold i Frederiksborg Slotskirke og i de segl, der præges i kongelige udnævnelser og originale love.
Det kongelige våben er forbeholdt monarken, Kongehuset og Hoffet.