Skjoldet er firdelt af Dannebrogskorset, der har været en del af det danske kongevåben siden Erik af Pommerns tid. Under Christian 4. blev korset udformet med udadbøjede arme, en form der også blev valgt til Dannebrogordenens ordenstegn.

I første felt ses Danmarks våben, der består af tre blå kronede løver omgivet af ni røde hjerter i et guld felt. Danmarks våben stammer fra slutningen af 1100-tallet og har siden været anvendt af de danske konger. I andet felt ses Færøernes vædder i et blåt felt. Færøernes våben kendes fra lagrettemandens segl fra 1300-tallet og fra en af stolegavlene i Kirkjubøur fra første halvdel af 1400-tallet, som i dag er udstillet på det færøske nationalmuseum, Tjóðsavnið. I tredje felt ses Grønlands isbjørn i blåt felt. Isbjørnen blev Grønlands våbenmærke under Frederik 3. i 1666, hvor Griffenfeld beskrev, at kongen gav Grønland "dend hvide Biørn udi blaat feldt".

I fjerde felt ses Sønderjyllands to løver. Dette våben opstod i midten af 1200-tallet som en afledning af Danmarks våben og blev en fast del af det danske kongevåben, da Christian 1. i 1460 blev hertug af Sønderjylland (Slesvig). Våbenmærket føres i dag som et særligt vidnesbyrd om Sønderjyllands historie.

Midt på Dannebrogskorset findes et mindre skjold, hjerteskjoldet, med Oldenborg-slægtens to bjælker, der stammer fra 1100-tallet og markerer kongeslægtens dynastiske oprindelse. Det store skjold er omgivet af Elefantordenens og Dannebrogordenens kæder og holdes af to vildmænd, der har været en del af våbenet siden Christian 1.’s tid. Vildmændene står i et hermelinsforet våbentelt med kongekronen øverst.

Det kongelige våben kan gengives uden skjoldholdere og våbentelt. Således ses det kronede våben omgivet af ordenskæderne på Kongens i de segl, der præges i kongelige udnævnelser og originale love.

Det kongelige våben er forbeholdt monarken, Kongehuset og Hoffet.

Se det kongelige våben i stor størrelse.

Det kongelige våben har undergået flere forandringer i tidens løb og indeholder i dag elementer, som stammer helt tilbage fra 1100-tallet. Kongevåbenet er siden 1819 blevet ændret ved kongelig resolution i 1903, 1948, 1972 og 2024.

Det forhenværende danske kongelige våben blev fastlagt ved kongelig resolution af H.M. Dronning Margrethe den 5. juli 1972. Det er siden blevet erstattet af det nuværende kongevåben, der blev fastlagt ved kongelig resolution den 20. december 2024.

I forhold til tidligere versioner af det kongelige våben blev antallet af felter i kongevåbenet af 1972 reduceret som følge af, at Dronning Margrethe ikke videreførte de hertugtitler og middelalderlige kongetitler, som Dronning Margrethes forgængere havde anvendt. Foruden våbenmærkerne for Danmark, Færøerne og Grønland blev enkelte historisk betingede felter bibeholdt.

Skjoldet var firdelt af Dannebrogskorset. I 1. og 4. felt var Danmarks våben, som er tre kronede løver omgivet af ni hjerter. Det er kendt fra 1100-tallets slutning og har siden været anvendt af de danske konger. I 2. felt var Sønderjyllands to løver. Våbenet er dannet i midten af 1200-tallet som en afledning af det danske våben og blev en fast bestanddel af den danske konges våben, da Christian 1. i 1460 blev hertug af Sønderjylland (Slesvig). Når våbenet fortsat føres i dag, skyldes det et særligt hensyn til Sønderjylland, hvis historie adskiller sig væsentligt fra de øvrige landsdeles. 3. felt var delt i tre mindre felter. De tre kroner er egentlig Sveriges våben, men stod her for foreningen af de tre nordiske kongeriger (Kalmarunionen), som danske konger siden 1546 har hentydet til på denne måde og fra 1613 med hjemmel i en fredstraktat med Sverige.

Vædderen er Færøernes våben og stammer fra 1300-tallet. Den oprejst siddende bjørn blev Grønlands våbenmærke i 1660'erne. Midt på Dannebrogskorset lå et lille skjold, hjerteskjoldet, med Oldenborgs to bjælker, der stammer fra 1100-tallet og her markerede, at Danmarks Kongehus er en gren af det oldenborgske fyrstehus. Det store skjold omgivet af Elefantordenens og Dannebrogordenens kæder blev holdt af to vildmænd, der kendes fra Christian 1.’s tid. De stod i et hermelinsforet våbentelt med kongekronen øverst.