Traditionelt transmitteres talen direkte på tv og radio fra Amalienborg. 

Nytårstalen er dog undtagelsesvist blevet holdt på Fredensborg Slot i forbindelse med renoveringsprojekter på Amalienborg.

Majestætens nytårstale som tradition strækker sig tilbage til Christian 9.s såkaldte ”skåltale for fædrelandet”, der første gang blev holdt af Kongen i 1880’erne. I Frederik 8.s regeringstid begyndte de landsdækkende dagblade at trykke talen. Skåltalen blev holdt ved nytårstaflet 1. januar, og ikke, som vi kender det i dag, på årets sidste dag den 31. december.

Frederik 8. introducerede i 1909 den afsluttende bøn i nytårstalen: “Gud bevare Danmark”, der senere blev genoptaget af Frederik 9., og som endnu fungerer som afslutning på Dronning Margrethes nytårstaler. Christian 10. sluttede ligeledes sine nytårstaler med en bøn om velsignelse af nationen, hvilket fik en særlig symbolsk betydning under Tysklands besættelse af Danmark i 1940-45.

Ved nytårstalen i 2020, hvor landet var underlagt meget omfattende restriktioner på grund af COVID-19, vakte det opsigt, da Dronning Margrethe tilføjede ”Gud bevare jer alle sammen” i afslutningen af sin tale umiddelbart før ”Gud bevare Danmark”.

Fra 1941 blev kongens nytårstaler radiotransmitteret, og i 1958 tv-transmitterede Danmarks Radio for første gang nytårstalen, der blev holdt af Frederik 9.

Dronning Margrethes nytårstale har været transmitteret direkte på tv og i radioen fra Dronning Margrethes modtagelsesværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg den 31. december kl. 18.00. I 2010 transmitterede Danmarks Radio for første gang nytårstalen til hele verden via dr.dk. Dermed kunne danskere bosiddende i udlandet for første gang følge talen direkte.

_

Teksten om ”Nytårstalens historie” er udarbejdet i samarbejde med lektor, dr.phil. Carsten Madsen, Afdeling for Litteraturhistorie og Retorik ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.