H.M. Dronning Margrethe modtager Forening for Boghaandværks Ærespris
H.M. Dronning Margrethe deltager den 12. juni 2024 på Den Sorte Diamant i ferniseringen af udstillingen ”Årets Bedste Bogarbejde 2024”, der fremviser kvaliteten af moderne dansk bogdesign, og modtager samtidig Forening for Boghaandværks Ærespris.
I forbindelse med åbningen af udstillingen ”Årets Bedste Bogarbejde 2024” i Dronningesalen på Det Kgl. Bibliotek modtager Dronning Margrethe den 12. juni 2024 Forening for Boghaandværks Ærespris for Dronning Margrethes arbejde som illustrator, oversætter og inspirator gennem tiden til gavn for dansk bogkultur.
Udstillingen rummer 30 udvalgte industrielt fremstillede bøger og seks håndindbundne bøger - alt fra det klassiske båret af århundredgamle traditioner til det kreativt nyskabende og udfordrende, der understreger den fysiske bogs rolle som formidler forenet med et kunstnerisk udtryk.
Besøgende vil på udstillingen få mulighed for at se, læse, mærke og bladre i de udstillede bøger.
Pressekontakt hos Det Kgl. Bibiliotek
Pressemedarbejder Cathrine Ellegaard Landberg, tlf.:+45 91 32 45 93 eller e-mail: catl@kb.dk.