Salen, som oprindeligt havde gyldenlædertapeter og kulørte paneler, marmoreret i rødt og grønt ligesom i Kuppelsalen, fik omkring 1750 under Frederik V dets nuværende udformning. Man erstattede de mørke tapeter med den italienske teatermalers Jacopo Fabris antikt inspirerede landskabsmalerier med romerske ruiner. De store malerier fungerer nærmest som udsigter, indrammet af frodige, forgyldte rokokorammer af billedhuggeren Johann Friedrich Hännel. Malerierne reflekteres effektfuldt i de fire høje spejle mellem vinduerne.

Trods forandringerne under Frederik V har Havesalen fortsat bevaret vigtige elementer fra slottets opførelse i begyndelsen af 1700-tallet; to sorte marmorkaminer med spejle over og desuden Carlo Enrico Brennos imponerende stukloft med i alt 22 modellerede stukfigurer i naturlig størrelse. I loftets hjørner ses allegorier, eller symbolske stukfigurer, for de fire elementer vand, jord, ild og luft og på langsiderne svævende, buttede småbørn, såkaldte putti, som bærer Frederik IV og dronning Anna Sophies navnetræk. 

Salens mest iøjnefaldende element er Henrik Krocks store lofts- eller plafondmaleri fra 1723. Det viser de antikke guders forsamling i skyerne på Olympen, hvor de har selskab af to kvinder, som symboliserer Frederik IV’s dobbeltmonarki, Danmark og Norge. Kvinderne beder guderne om fred, d.v.s. at loftet er en allegori på Store Nordiske Krigs fredsafslutning, som hele Fredensborg Slot var en hyldest til.

Havesalen anvendes i dag til selskaber og er velkendt fra bl.a. Laurits Tuxens store portræt af Christian IX og dronning Louise med børn og børnebørn og fra Thomas Kluges nye portræt af regentparret med deres familie.