Det er en forudsætning, at Prins Christian afgiver en højtidelig erklæring om at ville overholde grundloven, for at Prinsen vil kunne indsættes som rigsforstander i tilfælde af, at både H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsen er forhindrede i at føre regeringen. I forvejen kan D.K.H. Kronprinsessen, Prinsesse Benedikte og Prins Joachim indtræde i funktionen som rigsforstander og dermed varetage opgaverne som statsoverhoved.

Når Prins Christian i overværelse af Dronningen, Kronprinsen og regeringen har afgivet sin højtidelige erklæring, vil der for første gang i mere end 100 år foreligge en situation, hvor der både er en tronfølger og en myndig tronarving, som vil kunne træde i regentens sted.

Sidste gang, det var tilfældet, var i 1902, hvor den senere Christian 10. som tronarving afgav højtidelig erklæring i Statsrådet med henblik på at kunne indsættes som rigsforstander. Den direkte årsag var, at kongen – Christian 9. – og tronfølgeren, den senere Frederik 8., på samme tid ville opholde sig uden for riget – for Kronprinsens vedkommende på grund af deltagelse i kroningen af Kong Edward 7., hvis hustru, Dronning Alexandra, var datter af Christian 9. og Dronning Louise.

Kongen var fraværende ved mødet i Statsrådet i juni 1902, hvor den senere Christian 10. afgav sin højtidelige erklæring, hvorfor der ”alene” var to generationer i arvefølgen repræsenteret.

Når både Dronningen og Kronprinsen på Statsrådet den 14. november 2023 overværer, at Prins Christian afgiver sin højtidelige erklæring, er det således antagelig første gang i grundlovens historie, at tre generationer i arvefølgen er til stede i Statsrådet på samme tid.