Privat til redaktionerne: H.K.H. Prinsesse Isabellas konfirmation

Lørdag den 30. april 2022 konfirmeres Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella i Fredensborg Slotskirke. Konfirmationen finder sted klokken 12.00 og forestås af kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen.  

Selve højtideligheden i kirken er privat, men pressen får mulighed for at fotografere konfirmanden med den nærmeste familie ved ankomsten. Det vil ske på hovedtrappen i Indre Slotsgård. Efter konfirmationen vil Prinsesse Isabella og den nærmeste familie stille op til fotografering foran slottets havetrappe. Der offentliggøres desuden officielle billeder senere på dagen.  

Det er muligt for medier at ansøge om akkreditering til de to ovenstående pressemuligheder. Tilmelding med navn, titel og medie sendes til kommunikationsafdelingen på e-mail kom@kongehuset.dk senest torsdag den 28. april kl. 12.00. Akkrediteret presse vil få direkte besked senest fredag den 29. april klokken 14.00.  

Mødetid vil være klokken 11.00 ved gitterporten, Ydre Slotsgård, Fredensborg Slot. Presse-ID skal medbringes og forevises på dagen. 

 

Lene Balleby 
Kommunikationschef