Jeg vil gerne starte med at ønske Red Barnet et stort tillykke med de 75 år. Jeg er både glad for og stolt af - at være protektor for en organisation, der i så mange år har gået forrest for børnene. Arbejdet med at sikre gode børneliv er det mest meningsfulde, man kan forestille sig.

Jeg overtog rollen som protektor i 2002 fra min mormor, Dronning Ingrid. Hendes hjerte bankede gennem hele hendes liv for de børn, der lever de sværeste liv. Ikke mindst de børn, der i hendes tid var mærket af krigens hærgen i Europa.

Der går en direkte linje fra det vigtige arbejde, som min mormor dengang oplevede stærke og modige kvinder og mænd stå sammen om - til det arbejde, Red Barnet laver i dag. Arbejdet for børn, der er ofre for krige og katastrofer.

Som protektor har jeg selv haft mulighed for at følge Red Barnets arbejde tæt. Både i Danmark og i resten af verden. I Danmark har jeg set, hvordan man styrker børns mentale sundhed, når børn kommer ud i naturen og ind i fællesskaber. Her møder de venner og genvinder tilliden til sig selv og verden omkring dem.

I foråret besøgte jeg flygtningelejren, Zaatari, få kilometer fra den syriske grænse. Her bor flere end 76.000 flygtninge, og omkring halvdelen af dem er børn. Mange af børnene har levet hele deres liv i lejren. Andre har oplevet flugten og krigen. Set den med deres egne øjne og mærket den på deres egen krop.

Red Barnet arbejder for, at disse børn og deres familier får tag over hovedet, får mad og kommer i skole. Men Red Barnet har også et helt særligt fokus på det, der er temaet i dag: Den professionelle hjælp til børn, som er psykisk påvirket af en krise.

I Zaatari-lejren kom jeg helt tæt på dette vigtige psykosociale arbejde. Det gjorde blandt andet stort indtryk på mig at opleve, at børnehaven i lejren var fyldt med smilende børn, der rent faktisk havde overskud til at lege, lære og være sammen med andre børn. Herhjemme er det noget, de fleste af os tager for givet. Men et barn, der er traumatiseret, har faktisk svært ved at lege, lære og indgå i fællesskaber med andre. 

Derfor er vi er nødt til at hjælpe børnene med at bearbejde de voldsomme og traumatiserende oplevelser, som de bærer rundt på. Det er forudsætningen for, at de kan vokse op og leve gode og velfungerende børneliv. I sidste ende er det også forudsætningen for, at de kan blive velfungerende voksne, der kan bidrage positivt til at opbygge trygge, fredelige samfund.

Hvis det eneste, man kan tænke på, er lyden af bomber, der sprænger, kan man ikke lære noget i skolen. Og hvis man har set eller været udsat for grusom vold, er der stor risiko for, at man selv bruger vold som sprog, når man vokser op.

Den gode nyhed er, at børn kan hele. Selv børn, der har været udsat for ting, vi ikke kan holde ud at tænke på – f.eks. vold og overgreb i væbnede konflikter. Børn kan hele, hvis vi tager hånd om dem. Hvis vi sætter hurtigt ind, med omsorg og professionel hjælp til både børnene og deres forældre.

Det er vores ansvar som voksne at passe på verdens børn. Det er vores ansvar at sikre dem deres ret til at leve gode og trygge liv.

I dag har jeg mødt et menneske, der som barn oplevede 2. verdenskrigs koncentrationslejres grusomhed på egen krop. Siden har han dedikeret en stor del af sit liv til at fortælle børn og unge i Danmark om sine oplevelser og om, hvordan han - med den rette støtte - kom videre i sit liv.

Som protektor for Red Barnet er jeg stolt af at kunne overrække Red Barnets ærespris – for livslangt engagement – til Joseph Vos.

I 1945 var du med på et af Red Barnets første rekreationsophold i Danmark efter Anden Verdenskrig. Siden da har du skabt dig dit eget liv. Og med udgangspunkt i din egen historie har du arbejdet for, at verden aldrig glemmer krigens børn og den hjælp, som de har så hårdt brug for.

Du fortjener om nogen denne pris.

Tak for din store indsats og tak fordi du vil dele din historie med os.