H.M. Dronningens 80-års fødselsdag.

Den 16. april 2020 er det 80 år siden, at Hendes Majestæt Dronningen kom til verden på Amalienborg som datter af Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid.

Aflysning af en række begivenheder

I lyset af udbredelsen af COVID-19 og følgerne heraf for samfundet, har Dronningen besluttet, at alle Kongehusets planlagte aktiviteter og begivenheder i forbindelse med den kommende 80-års fødselsdag i april aflyses.

Se aflyste fødselsdagsbegivenheder.

Læs H.M. Dronningens udtalelse om den aktuelle krise.

Se video af Dronningens tale til befolkningen.

Blomster og gratulationslister

Fra den 14. april oprettes en gratulationsliste på Kongehusets hjemmeside, hvor det er muligt at fremsende en personlig lykønskning til Dronningen.

Hendes Majestæt opfordrer samtidig til, at fødselsdagsbuketter sendes til en af de mange ældre medborgere, der har det særligt svært i denne tid.

Læs mere.

Kunstportrætserie

I forbindelse med fødselsdagen offentliggøres en kunstportrætserie af fotograf Per Morten Abrahamsen. Hver morgen kl. 7.00 vil der frem til og med fødselsdagen blive offentliggjort nye portrætter.

Læs mere.

Se kunstportrætserien

Download fødselsdagsmateriale

I anledning af 80-års fødselsdagen udgives et fødselsdagslogo, et officielt fødselsdagsportræt samt en serie af kunstportrætter, der er udarbejdet i forbindelse med markeringen. Det officielle portræt og portrætserien er taget af fotograf Per Morten Abrahamsen, og logoet er udarbejdet af de grafiske designere Søren Varming og Henrik Kubel i samarbejde med Wonderful Copenhagen. Materialet stilles til rådighed for medier, virksomheder, kommuner, organisationer, butikker, foreninger og byer, der ønsker at deltage i fejringen af Dronningens 80-års fødselsdag.