Nissepigens julerejse i rigsfællesskabet - Kongehusets digitale julekalender 2020.

Kongehusets digitale julekalender 2020 handler om Nissepigen, der flyver ud på en rejse gennem rigsfællesskabet. På rejsen skal hun forsøge at finde sine to søskende, som Nissefamilien ikke har fejret jul med i hundrede år. Nissepigens søskende slog sig ned på henholdsvis Færøerne og i Grønland under Christian 10. og Dronning Alexandrines store Kongefærd i 1921 - og ingen har set dem siden. Nissepigens julerejse bliver et møde med både færøske og grønlandske juletraditioner, myter og sagn sammenflettet med fortællinger om Kongehuset gennem tiden. 

Hver morgen åbnes en låge på Kongehusets officielle sider på Instagram og Facebook samt her på julekalendersiden, hvor historierne også bringes på færøsk, grønlandsk og engelsk.